Hvilken fantastisk weekend/påske, rent vejrmæssigt, her i det sydsjællandske.
Min gårdsplads er sydvendt og med relativt lidt vind har der været lunt både søndag og mandag. Så lunt at man snildt har kunnet sidde ude og nyde en kop kaffe, eller to. Ad flere omgange.
Men det er sgu lidt specielt at sidde i solen på gårdspladsen med en kop kaffe og føle sig varm og bekvem, samtidig med at man i skyggeområder kan se tilbageværende sne.
Sådan er der så meget. Men jeg nød det i hvert fald.