Måske skal de studses lidt i rumperne, for at hønerne & hanerne kan nå sammen, når det nu er Orpington, jeg tror, at der er en tråd om det et eller andet sted. Ellers må orp-experterne lige på banen. For der skal jo komme kyllinger:-). Og få syn er så livsbekræftende som en hønemoder med sin kyllingeflok.
Det er faktisk imponerende så megen gratisfoder der kommer selv fra en meget omhyggelig husholdning, hvis bare man samler det hele sammen. Og man har lov at supplere med hyldebær, rønnebær & hyben ( hyben gerne bagte i 20 min så kernerne ikke kan spire i hele haven), samlet om sommeren,& gemt i fryseren til tilskud til vinterens foder. De kan findes gratis. Nogle finder også slåen & havtorn - det er godt alt sammen.Og det giver mange gode familie eller hygge-soloture på jagt efter frugterne.
Nedfaldsæbler er populært og afgnavede kernehuse & skræller - men besynderligt nok gider mine altså ikke paradisæbler, det har undret mig, vi andre synes ellers, at de smager godt. Jeg har desværre ingen mirabellehegn, men vil tro, at de også er godt vinterfoder. Har man bambus er det et fint grønt tilskud om vinteren især. De fleste høns vil vist gerne have kartoffelskrællerne kogte - 2 minutter i mikrobølgeovnen kan klare det. Jeg smider også æggeskaller 1 min i mikroen før jeg fodrer med dem, for at undgå smittespredningsrisikoen. Nogle fodrer ikke med æggeskaller for at hønsene ikke skal få ideen at spise egne æg; jeg har altid gjort det og ikke haft problemer.
Selv har jeg en velsignelse af træer i haven & har brugt de visne blade som strøelse i hønsehuset, hvilket de har elsket.Det er knapt så godt i redekasser, æggene bliver helt væk mellem bladene - men vissent græs duer

De lægger skam stadigt en del æg, selv når de er 2-3 år gamle. Nok til, at jeg tror I kan få alle de kyllinger, I vil have, samt lidt til husholdningen.
Og vist skal gamle høns koge længe for at blive helt møre, men simremad er bare SÅ moderne.....