Hvis der er "en del haner", vil hanerne jo "svare" hinanden, og så kan der forekomme en del galeri, selv om afstanden på de 200 m nok skulle tage en del af lyden.
Jeg bor selv i bymæssig bebyggelse og har derfor valgt at have et isoleret hønsehus netop for at mindske lyden i den tid, mine dyr lukket inde.
I weekenderne lukker jeg først mine høns ud efter kl 8 og som regel mellem 8.30 og 9 netop af hensyn til naboerne.
Hvis man opdrætter høns har man som regel brug for flere haner for ikke at lave indavl, så jeg har også flere haner.
Omkring hanegal er det jo sådan, at hvis man "ser sig gal" på lyden, vil man irriteres hver gang en hane galer, men hvis ellers det er på et anstændigt tidspunkt, er det jo bare en lille glad "konge", der fortæller alverden, at her regerer han

Der er jo rigtig mange høje lyde i vores liv: plæneklippere, motorsave, teenagere, gøende hunde osv. osv. Hvis man først lader sig irritere, vil lyden virke endnu mere irriterende.
Men prøv dog at besøge naboen, se hønsene, hav evt. lidt brød med til dem, og snak med naboen om, om dyrene kan lukkes lidt senere ud eller noget......eller allerbedst, som Stella skriver: få dine egne høns, de kræver så uendelig lidt og giver så meget, og INTET slår æg fra egne høns

Og intet er så afstressende som at sidde med en kop kaffe en lun dag og glæde sig over de klukkende høns, der går i haven og æder skadelige insekter.
