Nogle af jer har muligvis læst mit indlæg om min stakkels høne som vores eneste hane har set sig sur på, ellers kan det læses her:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=30805.msg275141#msg275141Løsningen er endnu ikke fundet.
Jeg har indrettet et midlertidigt hønsehus i en af de andre længer på gården, hvor hønen får ro til at komme sig. Hun virker ikke syg, men er stadig lidt ved siden af sig selv. Hun fælder, og har siden overfaldet ikke lagt æg. Men hun spiser, klatterne ser normale ud og hun virker interesseret, når jeg kigger ind til hende.
Hun ser noget afpillet ud - mangler fjer flere steder, så hun fryser når hun går ud, hvilket hun derfor ikke gør i længere tid af gangen.
Hun klukker og gokker, som hun plejer, når hun er ude på gårdspladsen sammen med mig. Hun kan ikke være i haven hvor hanen går med resten af hønsene. Vi har prøvet at lukke dem sammen igen, men hanen er over hende med det samme. Så det går ikke. Hun virker trist, når hun er i sit hønsehus, men tror det er fordi hun er alene. Hun går ikke ud af hønsehuset med mindre jeg er med. Og hun putter i armene på mig når jeg løfter rundt på hende. Hun virker ikke sløv eller syg. Men ved siden af sig selv og hænger lidt med næbbet.
Har forsøgt at gøre det omvendte. Isoleret hanen fra flokken og sat hønsepige tilbage til de andre høns. Det går fint. Hun sidder tæt sammen med dem på pinden i hønsehuset og virker accepteret i flokken. Så snart de kommer ud, går hun dog for sig selv, og bliver helst inde. Sikkert fordi hun fryser, men kan også være nervøs efter overfaldet.
De andre høns er til gengæld meget forvirrede over at undvære hanen, og jeg synes egentlig det er rigtig synd at skille en ellers velfungerende familien ad.
Så tænker nu at jeg vil gøre følgende i et sidste forsøg inden jeg meget mod min vilje må skille mig af med hønen (....eller hanen):
Skaffe min høne selskab i form af ny isa veninde, så hun ikke er helt alene hele tiden.
Tænde for varmelampen....varme og lys til at hjælpe hende igennem resten af den kolde vinter.
Hun fodres i dag med økologisk æglægningsfoder, 3 forskellige slag øko korn, skaller, madrester/køkkengrønt. Er der andet hun bør have, for at give hende et skub i den rigtige retning i forhold til fjer, æg og humør?
Hun har dagslys fra stort vindue, tykt lag hø over hele gulvet og et hjørne med sand. Er der andet jeg kan forkæle staklen med (for nogle af jer ville det nemmeste nok være at slibe øksen og tænde op under gryden

, men her er altså tale om mors yndlingshøne...så den går altså ikke

...med mindre det er strengt nødvendigt.)
Når/ hvis hun bliver helt sig selv igen - er der to løsninger:
1. forære hende væk til nogle som i forvejen har et par havehøns - hun får det sikkert godt men desværre ikke hos mig

2. have to hønseflokke hjemme hos mig - kræver lidt anlægsomlægning - besværligt men ikke umuligt.

3. mulighed er selvfølgelig at bytte hane med nogen - og samle flokken til en flok igen når hønsepigen er på toppen. Synes ikke jeg vil udsætte hende for nyt mandebekendtskab, før hun er helt ovenpå. Og det ville også være fint at tilføre nyt blod til flokken i forhold til indavl.
Jeres tanker om alt dette vil blive taget imod med kyshånd
