Der er flere metoder til behandling mod kalkben.
Og der er flere meninger om hvad der er bedst.
Man kan bruge gift som foreslået ovenfor. Det er dyrt og reparerer ikke de beskadigede skel på benene. Så der er umiddelbart 'åbent hus' for nye indbyggere. Giften kan kombineres med en behandling med noget blødgørende som kan få skællene til at lægge sig ned igen. Dette blødgørende kan være forskellige former for cremer som vaseline eller kopattesalve (Hallosan) eller det kan være madolie.
Jeg selv sværger til giftfri behandling. Da benene alligevel skal behandles med noget blødgørende og af flere omgange, synes jeg lige så godt man kan bruge en 'blødgører' til at behandle mod miderne med. Og her er madolie ideelt. Det er tilpas tyndtflydende til at komme godt ind under de udspilede/strittende skæl, det lukker for ilten til miderne, hvis de ikke allerede er druknet, og har samtidig den fornødne blødgørende effekt på kalkaflejringer og skæl.
Behandlingen kræver lidt mere tålmodighed og skal gentages nogle gange over 1-2 uger.
Det er min opfattelse (det er ikke sikkert at dette er rigtigt så meld gerne ind med andre erfaringer) at miderne trives godt i fugtige miljøer. Dvs våde hønsegårde (oktober-april), så jeg er ikke sikker på hvor megen effekt det reelt har at rense hønsehuset. Skader gør det dog ikke, det er sikkert.
Brug af diatomejord (Hemexcide eller Tør Øko Sug) i redemateriale burde have en effekt på hønerne, når de går på rede for at lægge æg??