Hej alle,
Tusind tak for jeres rigtig gode svar.
Og hvor er det dejligt, at der er gode mennesker der sørger for, at holde dette forum igang så hønse-fans kan hjælpe hinanden.

Hvis du kan få dem på pind, er et møgbræt sagen, men vores de store synes at sovepind er en smule opreklameret, og kigger fornærmet på den. De ligger sig i en klump i hjørnet på gulvet og putter istedet i bedste kyllige stil.
Hønehuset@ Hvor er det sjovt at dine Brahma'er ikke vil sove på pind! Det vil vores OggerGoggere heller ikke. De ligger alle 5 i en stor bunke og putter. Selv om de har siddet på pinden i løbet af dagen og altså godt kan finde ud af det. Så putter de alle som rene klodskasser når de går til ro. Det er bare SÅ hyggeligt!!
Hver morgen har vi en lille børne rive, vi kan rive nattens klatter sammen og smide om i komposten. Når vi synes det trænger (ca. 2-3 gange pr. mdr.) Skifter vi hele baduljen og køre om på komposten. Spånerne vejer ikke så meget og gør det let at håndtere.
Hønehuset@ Har du ikke problemer med at spånerne hænger fast i deres fodbefjering? Eller at de slæber dem ud i hele området?
Jeg er også på sand-holdet, nemt og også medvirkende til at holde fluefri om sommeren, da fluer foretrækker at lægge æg i fugtigt materiale som f.eks. halm/spåner osv med lidt hønsegødning på. Sand virker udtørrende, og der er ikke rigtig noget kriblekrable, der trives der. 
Marianne@ Skifter du også dit sand 1 gang om året? Vi skal bruge i omegnen af 1,5 ton sand for at dække hele hønsehuset med 5 cm. Så derfor er det interessant at høre hvor ofte "sandbrugerne" skifter sandet.
Problemer med fluer og andet skab dog i nogen grad klares ved brug af diatomejord (Hemexcide/Tør øko sug).
Pilegaarden@ Ved du om der er nogen forskel på Hemexcide eller Tør Øko Sug? For jeg synes jeg kan læse mig frem til, at det skulle være det samme?
Mange begejstrede hilsner til jer alle fra
Mette & OggerGoggerne