Jeg fik desværre ikke set det helt fra start, men programmet var ganske spændende. Der var som nævnt en del om hønseadfærd. Bl.a. "reddede" man nogle burhøns og sendte dem på friland, og under udvælgelsen fandt man en hane i et af burene, som man havde overset, og så gik spørgsmålet på om den var smuttet under kønssorteringen eller den simpelthen havde skiftet køn!! Hvilket åbenbart ikke er et usædvanligt fænomen.
Derudover blev der lavet test på deres intellegens, og indlæring ved hjælp af et foderbræt med div rum. markeret med cirkler, trekanter m.m. Hvorunder der lå foder. Utroligt nok lærte de enormt hurtigt, kun at prikke hul på fx. rummene med trekantstegn, da de vidste at der var foder under, og de lavede så godt som næsten ingen fejl.
Der blev bl.a. Nævnt at høns havde en hurtigere indlæringsevne end hunde, grundet deres behov for at opfatte og være opmærksom på alt hvad der sker omkring dem fra det øjeblik de udklækker.