Det er ikke let at koebe de "rigtige" hoens, de der padser dine droemme og visjoner ved foeste koeb. Du synes at en race er nydelige at se paa, du leser at de er snilde, du finder en eller anden paa Internet der siger at den og den race kan laegge saa og saa mange aeg i aaret, og det er ofte den vigtigste grund til at folk koeber hoens, AEG. Ferske velsmagende aeg. Saa koeber du hoens, racehoens, for exempel Lys Sussex. Du haver giordt dit "hjemme-arbeide", du har fundet ud via Internet (det findes et utal fjaekre-sites paa Engelsk og Tysk) at netop Lys Sussex er den race der padser dig. De er ganske rolige, er meget vakre, er avlet netop for at ede husholdnigs-rester, de legger OVER 250 aeg i aaret, og de er slagteklare paa 4 maaneder. Hvids det bare var saa enkelt. Der findes Lys Sussex der padser til den beskrivelsen, men de er avlet af folk der avler MEGET systematisk, og DEN STAMMEN af Lys Sussex der avler slige hoens har vaert avlet slig de sidste 50 aar af folk der KAN avle Sussex. Dette gaelder ALLE racer, STAMME er vigtigere end RACE. Maran, New Hampshire, Rhode Island Red, Wyandotter, Orpington, ja naesten ALLE racer var oprindeligt avlet for aeg og koed, men et eller annet sted over aarene har avlen forandret sig, enten fordi dem der hadde dyrene for mange (eller faa) aar siden ikke klarede at avle og forbedre racen slig den kunde avles, enten forde han/hun ikke rigtigt vidste bedre, eller fordi han/hun avlede for at faa penere dyr, evt. for udstilding. Og straks avlen af en stamme mister perspektivet, saa forandres stammens brugs-egenskaber, og det vil saa tage nye 50 aar med dygtig avl at faa racens potencielde egenskaber tilbage. Haabloest? Nej, men ikke saa enkelt heller. Man maa have en hensigt med avlen, et maal, og man kan ikke avle gode brugs-hoens ved at forsoege at avle udstildings-dyr. For mange aar siden, da racerne blev "fundet op", var der ogsaa udstildinger, men formaalet dengang var endel forskeldig ifra idag. Formaalet var at forbedre brugs-egenskaberne, at forbedre racerne. Men, slig gik det ikke. Man skrev standarder for racerne, og mange dygtige avlere forbedrede racernes visuelle kvaliteter, mends brugs-aegenskaberne langsomt forsvandt. De dyr der var racetybiske og havde den bedste fjer-dragt fik flere poeng end de dyr der havede de bedste brugs-egenskaber. Og naar de bedste brugs-dyr ikke blev avlet videre, og meget systematisk, saa avlede man vek disse kvaliteter. Det er nemlig slig at foreldrenes bedste kvaliteter kan ned-arves ved selektiv avl, men det maa ske hele tiden, og dem der levede af at avle disse dyr, var ganske dygtige til at hele tiden goere dette. Enten det, eller saa gik de konkurs. Skrek-eksemplet er vel maaske Orpington. Der blev oprindeligt avlet 4 forskeldige Orpingtons. Sort, Gul, Hvid og Jubilee. Disse blev alle skabt totalt forskeldigt, ved at krydse mange forskeldige racer, slig at individerne inden hver farve lignede hverandre paa en prik, men de er ikke engang i slegt med hverandre. De lagede godt med aeg, havede plent vel-smagemde koed, og de var rigtigt pene at se paa. Saa begynnede man at vise Orpington paa udstilding, og avlede systematisk en ENDNU penere race, men man mistede perspektivet, glemte at racen oprindeligt var en meget god brugs-race, og avlede derefter. Systematisk. Dygtige udstildere avlede mere og mere fjer-dragt, og man haver nu en race hvor de oprindelige kvaliteter er helt vek. For mange aar siden, da racen var paa sit mest populaere, blev den ogsaa eksporteret til Australia. Endel blev lidt skuffed over dens manglende produktivitet, dette loesede de da saa, at de "fandt op" en ny race, med Orpington som en af de vigtigste modeller, men meget mere effektiv. Engang, jeg tror det var i 1930-aarene var der en Australorp der lagde et aeg hver dag i 366 dage. Dette var selvfoelgeligt exeptionelt, men Australorps blev en god race, og gennomsnidtligt gav de en afkastning af 250-300 aeg i aaret. Maran er et lignende exempel, ligeledes Wyandotter, Rhode Island Reds og mange andre racer. Saa kom de moderne tider, hoenseindustrien blev dygtigere til at avle produktive hoens, de hybride hoens blev "fundet op" i 1950-60 talet, og mange (de fledste) racer naaede faretuende lave andtal, og veldigt faa racer svarer nu til de beskrivelser vi finder af disse for mange aar siden. Det heder vidst UDVIKLING.