Umiddelbart synes jeg han ser OK ud. Der er vist både plusser og et par ting, som kunne have været bedre.
Det er jo altid svært at vurdere størrelse ud fra et billede, men brahmahaner skal være STORE. Så må du selv vurdere, om han er stor nok. Ellers kan jeg godt lide hans blå farve, hvorimod jeg gerne ville have haft, at han var lidt mere ensfarvet i halsvedhænget. Han har en fin halestigning, men han kunne så godt have været lidt mere "jævn" i overlinjen, uden "knæk" ved overgang fra hals til ryg og fra ryg til hale. Hans hoveddele ser umiddelbart fine ud, i hvert fald i størrelse. Hans kam er selvfølgelig svær at vurdere ud fra dette billede. Set forfra, skal han have 3 "rækker ærter" som er nogenlunde lige. På brystet skal de blå fjer gerne have en lille brun rand ude i spidserne - altså vise lidt tegning på bystet. Styrfjerene i hans hale skal gerne lukke sammen for oven (set bagfra skal de danne et omvendt V), og styrfjerne skal stå på "højkant", da der ellers er tale om duehale. Ud fra billedet ser det dog ikke ud til, at han har problemer på den front. Endelig skal hans løb være så gule som muligt, og han skal have negle på alle tæer. Bagtåen skal vende bagud, da han ellers har "andefod".
Jeg er bestemt ikke haj inden for bedømmelse af høns, men har forhåbentligt givet dig nogle ideer til, hvad du skal kigge efter. Umiddelbart vil jeg dog mene, at han sagtens kan bruges
-----------------------
Sjovt, jeg fik aldrig postet dette svar tidligere på dagen, da vi pludselig fik besøg. Men kan høre, at jeg ikke er helt uenig med Lene
