Hvis det var mine høns, ville jeg løfte dem på pind til natten. Den store fordel er, at du har alle deres klatter samlet på gødningsbrættet, og de ikke får fyldt redekasserne med klatter, som efterfølgende sætter sig på æggene.
Du løfter nemmest høns på denne måde_
Jeg er højrehåndet og stikker min venstre hånd ind under h*nen forfra, sådan at min pegefinger er mellem h*nens ben, tommefinger på den ene side og de andre fingre på den anden. På den måde kan du klemme sammen om h*nens ben og holde godt fast i den, højre hånd lægger jeg over h*nen, så den ikke flakser.
Hvis du tager h*nen på den måde har du rigtig godt styr over den.
Jeg vil foreslå, du øver dig om aftenen, efter dyrene er gået til ro, for de er altid meget rolige, når det er mørkt.
Det er godt at kunne håndtere sine dyr, for der vil altid opstå situationer, hvor man har brug for det, og det er godt at kunne tjekke dem for utøj jævnligt, så man ikke lige pludselig står med en voldsomt inficeret hønsegård.
Jeg har jævnligt mine høns i hænderne, og de tager det meget roligt, fordi de er vant til det.