Nu bor jeg på en grund der er ca. 1tdr.land stor, og den er naturlig delt af hus og gårdsplads, således at hønsene går i æblehaven og krydser indkørslen, og på gårspladsen hvor der er adgang til haven.
Hønsene går kun lidt i haven, og vender jævnligt hjem, kun de lidt lette blandinger går helt ned i den anden ende. De fleste høns går altså oppe omkring bygningerne og i æblehaven, og netop i går kom en af naboerne og spurgte, " nu må jeg altså vide, hvordan man lærer høns at blive inde på grunden?"
Nu er det jo sådan at de fleste høns bliver hjemme og da jeg har en rolig orpingtonhane, der ikke går hjemmefra, så gør damerne det heller ikke. Kun på sensommeren når de store kornvogne kører forbi, og taber hvede i vejkanten går mine hvide æglæggere ud, ellers ikke,, og det skønt der er dejligt grønt græs på den anden side af vejen der ikke er ret bred.
Jeg tror ikke du skal være bekymret for dine høns, når først de kender deres have, så går de ingen steder..