Det minder mig om vores første spæde start på høns her i foråret...
Efter en tid i ponystalden fik de deres eget hønsehus + gård. Der gik en halvanden måneds tid og alle 10 var begyndt at lægge æg rimeligt stabilt. Min søn var bare glad.
En eftermiddag får jeg mig en lur på sofa og hører ingenting.
Da jeg kommer ud ligger der fjer over det hele, 3 døde høns i hønsegården og Mikkel forsvinder i buskene med munden fyldt.
Jeg leder lidt rundt og kalder, der kommer et stille svar fra en bunke grene på hestefolden og der ligger en skræmt lille høne, som uden videre lader sig samle op. Med hende under armen går jeg videre og kalder.
Pænt langt ude på hestefolden kommer der svar og en høne kommer roligt gående, som om intet er hændt...
De begge kommer i sikkerhed i hønsehuset. Hende fra grenbunken har et sår under vingen og er meget stille. Den anden er helt uberørt, både på krop og sind.
En hel uge efter hører jeg Båårk fra hestefolden, - og der kommer en tredie overlevende gående

Nu her ca 4 mdr senere har vi elhegn på hønsegården og når hønsene går fri, så er hundene ude.
Der er kommet nye høns til i mellemtiden, men alle 3 overlevende har fået en fin rød ring på - de har jo været i (blod)rød zone...