Det glæder mig at se jeres interesse for, og gode spørgsmål til min lille nichehobby, vandplantekultur :)Det kan endnu engang kun anbefales.
Med hensyn til fisk:
Jeg er ikke den store fiskeekspert, men kan fortælle lidt om min egne erfaringer:
I første omgang havde jeg bare ganske almindelige små skaller ol. fra den nærmese lille sø. De havde den fordel, at når de blev for store satte jeg dem bare tilbage igen, hvor de kom fra. Det samme kan man ikke med slørhaler og guldfisk uden et begå såkaldt "fauanforfalskning".
Mine slørhaler kan ganske rigtigt ikke overvintre i sådan et kar, der vil bundfryse i den slags vintre, vi lige har haft to af i rap! Derfor har jeg dem i et kar i drivhuset, som jeg har isoleret om vinteren og opvarmet til minimum 5-10 grader. Det er nok til koldtvandsfisk. Man kan også tage slørhalerne indedørs.
Med hensyn til slørhaler skal man huske på, at de blot er "vanskabte" guldfisk, der med tiden bliver store, ca 20 centimeter og de kan blive 20-30 år! Derfor hører de selvsagt ikke hjemme i de torturkamre, der populært kaldes en "guldfiskebowle". I sådan en dør de langsomt men sikkert.
I drivhuset har jeg guppyer i den store balje med tropiske åkander. Jeg tror de trives, da ungerne vokser ret hurtigt. Men de skal selvfølgelig også ind til efteråret.
Jeg har ikke selv haft skybjergfisk,men de lyder som ret velegnende, både når det gælder størrelse og tolerance overfor temperaturudsving. Men det lyder som om andre har mere forstand på det

I så fald vil ja gerne høre om efaringer med disse og andre fisk.
Med hensyn til solcellepumper: Jeg ved ikke om man må linke til virksomheder her på Forum, eller om det er at betragte som skjult reklame, men jeg kan sige, at jeg købte min pumpe hos noget der hedder energikompagniet, og jeg har givet ca 600 kroner for den.
Og husk: Ingen springvand i nærheden af åkander! Bladene kan ikke tåle vandpjaskeriet, og den går langsomt ud.
Held og lykke til jer der gør forsøget
