Keld døde i formiddags og er her til aften blevet begravet under en af sine yndlingspletter på græsplænen - i blommetræets skygge.
I går aftes begyndte det desværre at gå ned ad bakke med ham, og i morges var han ret dårlig. Hos dyrlægen fik han noget smertestillende, og vi håbede på et mirakel. Og ti minutter efter, i bilen på vej hjem, flaksede han med vingerne, så jeg holdt ind til siden og tog ham ud. Han så ud til at være i krampe, og lige pludselig trak han ikke længere vejret. Det gik så hurtigt, at jeg slet ikke fattede det. Men nu har han altså fred.
Keld var en helt særlig gås, og han efterlader sig et stort tomrum - samt heldigvis også en masse glade minder.
Tusind tak til alle jer, der har fulgt med på sidelinien, opmuntret og hjulpet. Både John og jeg har været rigtig glade for jeres interesse.