I dag er Keld kommet hjem på dagsvisit. Dyrlægen lukker kl. 12 om torsdagen, så jeg fik lov at tage Keld med hjem til i morgen tidlig. Han er blevet tanket op med de medikamenter, han skal have, så han skulle kunne klare sig gennem dagen og natten.
Det ser heldigvis ud til at gå fremad. I formiddags, da han var i bad hos dyrlægen, snuppede han et par godbidder ud af lommen på mig og spiste dem. Han spiste også to mælkebøtteblade. Han virker generelt en del kvikkere, selv om han selvfølgelig stadig er meget svag og træt. Men nu tør jeg næsten begynde at håbe på, at han overvinder infektionen.
Han fik en gang sondemad, og så hentede jeg ham lidt i tolv. Vi sov så (begge to, jeg er nemlig også træt), og sidst på eftermiddagen kom han i bassinet, så han kunne padle lidt rundt. Jeg måtte løfte ham op; han kunne ikke selv, men han fik rejst sig og vaklede lidt omkring på græsplænen. Det er første gang siden mandag, at han har stået ved egen kraft. Så kom han ind for at sove igen. Her til aften havde han rejst sig op igen, og han kom ud på en lille tur på græsplænen. Han så ikke ud til at have lyst til at bade, så det sprang vi over. Han er allerede meget mere sikker på benene; han var næsten ikke til at få til at lægge sig igen. Og han nipper til lidt af det grønne, jeg har lagt ind til ham. Han gør også lidt forsøg på at ordne fjer og flytte rundt på halmen i reden.
I formiddags fik han sig igen en snak med John i mobilen, og denne gang filmede jeg:
http://youtu.be/pecEWtGjbCg