Tillykke. Du har bragt et sygdomsudbrud under kontrol med få og simple midler - isolation, afbrydelse af smitteveje og observation.
Du ved nu, at ikke alle bliver syge og at de syge ikke dør. De dør ihvertfald ikke lige med det samme.
Det du ikke ved er om de syge har coccoidose. Det er sandsynligt, men diagnosen kræver obduktion eller en tydelig stigning i antistoffer hos overlevere. Hvis de har sygdommen er det i en mild form, eller havde du jo ikke haft alle 15 i dag.
Du har nu sat alle 15 i behandling på en gang med et antibiotikum af sulfagruppen, som foreslået af Patricia. Det kan man gøre. Det er sikkert det nemmeste, og den almindeligste fremgangsmåde i landbruget, der jo som bekendt har et kritisabelt højt forbrug af antibiotika.
Du kunne også vælge en anden (bedre?) strategi,. nemlig at opretholde isolationen af de syge 3 dage endnu. Giv de syge en kur, og før dem sammen med de raske når kuren er gennemført. Vent så en uge, og giv alle 15 en behandling. Fordelen er at de der ikke er syge får opbygget mere naturlig resistens. Du har allerede reduceret smittetrykket ved de hygiejniske foranstaltninger, især den fysiske rengøring. Derimod kan der ikke sættes lighedstegn mellem god hygiejnisk standard og et højt forbrug af kemiske desinfektionsmidler. Alt der kan gå i opvaskemaskine eller vaskes med varmt vand og sæbe eller dampvaskes skal den vej.
Så er er kyllingerne i kontoret (skrivebordkyllingerne). De har smittemæssigt opholdt sig på en øde ø ude i Atlanten. Da du har opretholdt et højt hygiejnisk niveau, og ingen er blevet syge, kan man gå ud fra, at de er smittefrie. Ellers ville de have haft en højere sygelighed og dødelighed and de ældre, da de små må antages at være svagere. Her gælder det om at de får så meget generel modstandskraft som muligt inden de udsættes for smitten. Hold dem for sig selv, til der ikke har været flere nye tilfælde i flokken i en uge.
Men endnu en gang tillykke. Det er sjovt når det lykkes.