Til Elvios nye"ejer"
Det er en rigtig sørgelig situation, jeg er havnet i og jeg savner Elvio meget.
Jeg tænker på, at du måske også synes at situationen er noget ubehagelig bl.. fordi du ikke havde forudset, hvor omfangsrig omtalen af Elvios forsvinden er blevet over det ganske land takket være fjerkræ forum og facebook. Vær sød ikke at gøre noget drastisk og gribe til den nemme løsning ved blot at aflive ham.
Jeg tillader mig at gætte på, at du vil bruge Elvio til at lave unikke araucana kyllinger af - og jeg vil derfor spørge dig, om vi ikke kan indgå en aftale.
Jeg går ikke til medierne med historien og jeg garanterer dig fuldt ud frit lejde, hvis du afleverer Elvio tilbage.
Du må gerne beholde Elvio i den tid, det er nødvendigt for videre avl fra ham og skulle han i den tid blive opdaget af en eller flere, som kender historien, så vil der intet ske dig ved dette.
Når du på et tidspunkt ikke har brug for Elvio mere, så vil jeg blive utrolig glad, hvis du vil køre forbi min adresse og sætte Elvio tilbage, hvor han reelt er bestemt til at være. Vi kan gøre det så du afleverer ham til mig, men du er også velkommen til blot at sætte ham ind på den rigtig side af hegnet. Vi skal nok tage os af ham straks han bliver opdaget.....og min inderlige drøm er, at jeg en meget, meget tidlig morgen vågner ved en galende Elvio, som er utilfreds med, at hønsehuset er aflåst - der ingen koner er - der ingen mad er - der ingen selskab er m.m.
Dusøren vil stå ved magt, så hvis du smider en seddel i min postkasse om , hvor jeg skal aflevere/lægge dusøren - så kan du være sikker på, at jeg holder ord og betaler. Det er så en win win situation for dig. Du får avlsmæssigt noget ud af Elvio og du får oven i købet penge for at aflevere ham tilbage efterfølgende.
Jeg vil give dig ro nu og så inderligt håbe, at du ikke er blevet så skræmt og bange for at blive opdaget, at du ikke ser anden mulighed, end at aflive Elvio for at komme ud af klemmen.
Vis mig - og dig selv - at du har samvittighed til at lade Elvio fortsætte sin planlagte pensionist tilværelse her. Det var meningen, at Elvio skulle blive en gammel gubbehane her hos mig - og alle de år - indtil den tid kommer - håber jeg, at du vil give Elvio og mig.
Du har mulighed for at sende mig en anonym besked til h.kjelst@gmail.com , hvor du er beskyttet af en krypteret forbindelse, hvis du skriver fra denne side:
https://www.silentsender.com/Pas godt på vores Elvio indtil da
