Hej!
Vi skal have bygget et hønsehus med løbegård, men da ingen af os er 100% handy og vi har hørt en masse skidt om købe-huse, så prøver vi nu at få jeres hjælp.
Der må sidde en masse handy-folk derude, der har snedkereret deres eget hus og bare BRÆNDER for stolt at vise tegningerne frem ikke?

Vi skal have plads til ca. 4 Sussex-størrelser og vi vil gerne have det hævet fra jorden. Samtidig skal det være nemt at gøre rent - løs bund, udtræk eller lign. Hønsegården skal stå bag ved vores orangeri, som skal bygges i år og det giver os ca. 1½-2 meter i bredden og 4-5 meters længde at arbejde med.
Alt hvad I kan give os af tips (eks. valg af tagbeklædning, placering af redekasser etc.) er meget velkomne, men vi har nok allermest brug for tegninger med mål og indkøbsliste

Kom frisk og vis jeres handy skills!