Hej alle,
så blev jeg så småt færdig med den nye andegård. Jeg mangler lige at få sat el rundt om, så ællingerne får kun lov at gå der i løbet af dagen under opsyn. Det blive fantastisk når de kan komme derover på fuldtid. Lidt stemningsbilleder fra dagens indvielse, der var vejr til det, og det blev nydt i fuldt vigør!
1. billede: Næsten færdig, overblik
2. billede: Xander livredder holder øje med ællingerne
3. billede: Mere hygge i badet, og nej, den er ikke druknet, den dykker

4. billede: Soltørring og i øvrigt socialt sammenvær
Gården endte med at blive omkring 6x15 meter. Der går pt 16 ællinger. På længere sigt, efter jul, skal der gå 3-4 stk, der forhåbentlig kan levere ællinger til næste år.
Ris, ros og gode forslag modtages gerne til yderligere indretning. Jeg skal have banket nogle flere huse op derinde, men havde ikke lige mere træ til at ligge.
Hilsen Jonas