Jeg har ikke mindre end 6 skrukhøns, og de kan ligge alt det de gider, der er kun en i år der har kyllinger.
Det smitter, for det er vildt hyggeligt at ligge i bunke, og sådan ender de så alle mand.
Jeg ville tro at hvis man tager den første der lægger sig og flytter den væk fra flokken, så kan man måske undgå at de lægger sig alle sammen, men det er jo hønens natur at ville yngle, så det er nok ikke metoden.
der er ingen af mine der ligger på æg, og de er da også ligeglade.
De skal ikke gå så langt for at æde og drikke, så jeg er ikke bekymret for om de bliver for tynde, men det er da irriterende når de bliver flere og flere i bunken.
De fire der ikke skrukker mener åbenbart ikke at de behøver lægge æg, for det er der kun 1 der gør, resten lader som ingenting.
Jeg må ha' noget andet end orpington, men min erfaring er i øvrigt, at hvis man afskrukker dem, så bliver de skruk igen om kort tid, så jeg lader dem være.