Jeg må sige, at pæn og høflig kommunikation og en udstrakt hånd med hønseguf på, ikke har kurereret mine to maranhaners bølleopførsel. Lars bliver hakket hvis han vil give dem guf (de tager maden, men de hakker igennem, når de spiser af min hånd pikker de lige så fint og forsigtigt). Lars har prøvet "alt". At sætte sig på hug for at tale med dem, kaste træsko efter dem, spule dem med vandslangen, tage dem op og nusse kam (det kan de godt lide når jeg gør det). Intet har hjulpet, så jeg har vel mere eller mindre besluttet at de to brødre må til himmels. Det er bare svært når de er søde og rare over for mig, og render efter mig for at få guf, men jeg er faktisk ved at være ret træt af, at de jagter gæster, børn, biler og kondiløbere. De eneste de har respekt for er mig og så araucanahanen Carlo, som sjovt nok kan sætte de to store skrumler på plads.