Jeg vil takke på Grøns vegne for jeres støtte - Grøn er desværre for træt til selv at gøre det

Grøn er nu gået rigtig i seng, efter at have sovet det meste af dagen. Hun har dog spist (lidt) adskillige gange og vand er ikke noget problem. Imellem de lange lure har hun dog nået at prikke lidt rundt i haven - pudset lidt fjer - skældt spurvehøgen ud, da den var til middag ved fuglebrædtet og siddet på ryggen af mig den halve time hun plejer hver aften, mens hun skuer ud over sit kongerige og sine undersåtter .
...og disse undersåtter har holdt sig tæt til Grøn hele dagen - og nippet skidt fra hendes næb og pudset hende lidt i fjerene - det er så sødt at se.
Nu håber jeg, at hun får sig en rigtig god nattesøvn, mens jeg ved, at jeg ikke kan sove i nat. Jeg håber det bedste...vi kan ikke klare at miste Grøn Høne - det går bare slet ikke...slet, slet ikke

Måske har al den opmærksomhed, der har været omkring Grøn i den sidste tid, været alt for meget for hende...det kan jeg dog dårligt tro, da hun elsker opmærksomhed, gode diskussioner, gode oplevelser og et aktivt rejseliv i Audien eller på cyklen.
@Tanja - jeg er helt sikker på, at det ikke er med Grøns gode vilje, at køreturene må udsættes på ubestemt tid - men lige nu magter hun det ikke.
@Gitte - der er overhovedet ikke nogen god historie omkring Grøn Hønes navn. Det skulle lige være, at jeg er blevet meget, meget klogere siden jeg fik mine første høns, som Grøn er den sidste af. Da de første 5 høns inklusiv Grøn ankom til min uerfarne hønsegård, syntes jeg, at det var for meget..ja..nærmest åndsvagt at give høns navne...så for at kunne kende forskel på de 5, fik de hver en strip om benet i 5 forskellige farver. Efter en uges tid var jeg totalt ramt af hønsesygen - kunne sagtens kende forskel på de 5 og syntes da at det er helt fint at navngive sine hønsebasser - men de 5 fik lov til at beholde deres farvenavne - så der af kommer altså Grøn Høne.