Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor mange af fjerkrae.dk's brugere der er enige i den standard der er udarbejdet for Serama i Europa?
Standarden "forlanger" at Serama skal passe ind i de allerede godkendte standardfarver, hvilket jeg ikke mener er muligt. Serama er en "ny" race, som er fremavlet med henblik på at få små dyr med en helt speciel kropsform og et, for høns, specielt temperament (de skal være håndtamme og fortrolige fra naturens side). For at fremavle "standardfarverne" rene, mener jeg, at det vil være nødvendigt at indkrydse andre racer. En sådan indkrydsning vil skade eller måske helt ødelægge de Serama, der med møje og besvær er blevet importeret til Europa og ikke mindst Danmark.
Hvad gælder kropsformen, så er rigtig mange dyr allerede blevet "ødelagt", idet tyskerne bevidst har indkrydset Chabos og Hollandske Dværge på deres Serama, for at give mere livskraft. Denne indkrydsning har frembragt nogle krydsningshøns, som er alt for lange i ryggen og som har mistet racens naturlige rolige temperament. Det de amerikanske opdrættere beskriver som "små dværghøns".
Ligeledes synes jeg det er forkert at udelade størrelseskategorierne hos Serama. JEG tror, at man ved at "tillade" Serama, i samme størrelse som ex. Hollandske Dværge og flere af de eksisterende urdværge kan risikere at Seramaernes kendetegn, dværggenet, forsvinder fra racen og de kommer til at ligne nogle "oprette" langbenede Chabos.
Er der nogen der er så langt fremme i avlen med Serama, at de overvejer at få dem godkendt på en Landsudstilling? Og i så fald, med hvilke kardinalpunkter, i hvilke farver og efter hvilken standard.
Jeg mener at Serama skal godkendes efter det oprindelige lands standard (Malaysia) og ikke efter en "tillæmpet" standard, som passer ind i nogle allerede eksisterende skabeloner, som er udarbejdet for Europa/Skandinavien. Mange af opdrætterne i vore nabolande er af asiatisk herkomst, så en oversættelse af den originale standard burde ikke volde de helt store problemer. Men, men - Den oprindelige måde at udstille Serama er ikke en "skønhedskonkurrence", men en konkurrence hvor størrelse og temperament er meget vigtige for en god bedømmelse og dermed også en høj pris, som kan være vigtigt for mindre bemidlede asiatiske opdrættere. I slutningen af 1900-tallet fandtes der en hjemmeside, malaysianbantam.com, hvor der blandt andet var billede en Seramahane (med navnet "Sri Langor") på 2 år og en vægt på kun 208 gram og denne hane var prissat til noget der omregnet til danske kroner svarer til en lille million, men det er 15 år siden og der er "løbet meget vand i havet" siden da.
Jeg håber at rigtig mange vil deltage aktivt i en debat om emnet, således at Seramaavlen her i Danmark kan blive ensrettet og der kan arbejdes mod samme mål.