Vi er så heldige at have nogle dejlige silkekyllinger i stor størrelse.
Super fine er de, og enormt sjove at se på når de fræser rundt og udfordrer de større kyllinger.
Men tamme, dét er de langt fra, hvilket jeg ellers have håbet på de ville blive.
De kommer fint fræsende når de ser mig, eller jeg kalder på dem, men forsøger man at røre, uha uha det er farligt

Det skal siges vi fik dem da de var få dage gamle, og de har stået i vores bryggers hvor vi flere gange om dagen ordnede hos dem.
Ind imellem tog vi dem op og nussede lidt med dem, men det har bestemt ikke haft nogen effekt, tværtimod fristes jeg nærmere til at sige.
Det er især den ene som virkelig ikke synes at os mennesker er noget vildt hyggeligt bekendtskab ud over når vi kommer med mad.
De er ikke bange for at komme i nærheden af mig, men kun så længe jeg ikke forsøger at røre dem.
De er 6 uger gamle nu - er det så bare sådan de er eller hur?