Vi har nu nogle ællinger og gæslinger der er ca 3 uger gamle.
De er vokset godt allerede og alt er som det skal være, men spørgsmålet går på om de skal have vand og mad i de huse hvor de kommer ind om aftenen eller om de kan klare den fra 20-ca. 6.30 uden mad og vand.
Vi har hele tiden holdt dem med mad og vand i huse såvel som på græsset i løbet af dagen, også en balje de kan dyppe sig i.
Men eftersom de er blevet større skider de mere og de skider også i vandet selvom det sættes højt.
Og lige et tillægs spørgsmål - hvornår kan de gå i husene ude, uden der er varme på, det er sådan nogle A-huse som er uisolerede og ikke 100% tætte. Derfor har vi haft varme på om natten og til de kommer ud.
I løbet af dagen er der ikke tændt, og de går heller ikke ind og lægger sig.
Gode råd modtages, de skal jo have det godt de "skide"rrikker.
Apropos så har den lille gæsling der fik en hård start på livet, fået det meget bedre og er vokset godt til, den er dog slet ikke så stor som de andre og piver lidt mere end dem, men den er blevet til vores lille kælegås - og har fået navnet Gandhi

På forhånd tak.