Hej, jeg er ny herinde, men har siddet og kigget lidt rundt både her og andre steder på nettet, og vil bare lige tjekke jeg har fået det hele med, inden vi går igang med projekt hønsehus/gård...
Planen er at vi skal have 8 - 15 høns...
Indtil videre har jeg noteret mig følgenden:
Hønsehuset skal gerne være så stort at der er min. 0,5 kvadratmeter pr. høne, det skal hæves ca. 40 cm over jorden for at undgå at rotter kan lave rede under det.
Det skal være vind og vandtæt, og man kan med fordel sætte et eller flere vinduer i for at give hønerne lys.
Der skal indstalleres el så der kan komme lys i huset.
Sidde pindende må ikke sidde for højt da hønerne ellers kan have svært ved at komme der op. Et møgbræt under siddepindene er en god idé. Pindene laves bedst af et brædde på ca. 3 x 5 cm. og hver høne skal have ca. 40 cm siddeplads
Foder og vand skal være placeret i huset.
Lemmen skal være ca. 30 X 40 cm.
Redekasserne skal være ca. 40x40x40 cm og have en åbning på ca. 30x30 cm.
der skal være 1 rede kasser pr. 2 høner...
Hønsehuset kan kalkes eller drysses med stelosan for at mindske utøj.
Strøelse i huset kan være sand eller spåner, og halm i redekasserne
Hønsegården skal være så stor at der er min. 1 - 2 kvadratmeter pr. høne, gerne mere.
der skal være et halvtag så hønsene kan gå i skygge.
De skal have et sandbad
Nettet skal være så finmasket at fugle udefra ikke kan flyve ind (regler omkring fugleinfluenza)
Der skal være net over, og nettet skal graves min. 40 cm. ned rund i kanten for at rævesikrer.
De elsker at kratte i jorden og de har godt af at få grønt rester.
De skal have fuldfoder + skaller
Hønsehuset behøver ikke isoleres.
Foderet skal opbevares i en lukket beholder.
Har jeg fået det hele med?
MVH Rebecca