Så er jeg blevet den stolte ejer af 6 wyandottekyllinger og 3 kochinkyllinger. Jeg lagde 11 æg, og der kom 9 kyllinger. En fandt jeg død, våd og kold uden for reden, og et æg klækkede ikke. Stort men dødt foster indeni. Jeg har fanget de 7 på dette billede.. De har lige været på deres første hærgetogt og svinet mad og vand til

Nr 2 fra venstre er en af kochinkyllingerne og den lille sorte øverst er også kochin. Er det ikke pudsigt når de kommer fra samme stamme? Dotterne vidste jeg kom i forskellige farver, da hønerne var i to farver og hanen en tredje. Men det er er spraglet lille flok. De begyndte at myldre ud af æggene mere end et døgn før tid... Så min dygtige høne er en rigtig speedruger
