Det er en rigtig god idé, hvis du lige mærker rugeæggene i reden bare for det tilfældes skyld, at andre af dine høner benytter redekassen.
Jeg plejer at fore reden med halm eller hø, sådan at der dannes en hulning, hvor æg og høne kan ligge, så kan jeg nemlig være sikker på, at ingen æg ryger ud i kulden

Jeg har ikke lige adgang til en halm, så jeg plejer at købe en pakke hamster-hø i Netto - det er rigeligt.
Jeg tror altså, at jeg ville vælge at vente med at flytte hønen til æggene er klækket - det vil være rigtig ærgerligt, hvis hun forlader æggene, når der kun er to dage tilbage

Måske kunne du spærre redekassen af med net, sådan at de ældste kyllinger ikke kan falde ud, mens de sidste æg klækker

Held og lykke med det ... det skal nok lykkes
