Det er jo kemi: syre neutraliserer base, altså eddiken (syre) nedbryder skallen (base).
Jeg går ud fra, at formålet er at blødgøre skallen,
Jeg ville ikke turde gøre det, skallen er i forvejen mere skør/porøs i slutningen af rugeperioden, da kyllingerne bruger en del af kalken i skallen til at opbygge skelettet. og det ville jo være brandærgerligt, hvis æggene gik i stykker før tid.
Omkring specielt maranæg er der nogen, der anbefaler at lægge æggene i lunt vand på 18. dagen for at blødgøre hinderne, det kan jeg måske se et formål med, men at ændre så voldsomt på strukturen i skallen kan måske give bagslag.
Hønen lægger heller ikke æggene i eddikevand.
Held og lykke med dine kyllinger, jeg kan godt forstå, at du glæder dig helt vildt.
