Øv, ræven snuppede 3 af mine søde små danske landhøns! Ligesom jeg havde tænkt på om jeg skulle stække deres vinger, da de var lidt flyvelystne, de havde det med at flyve over hegnet, men da vores høns går frit i haven ( kun når vi er hjemme) nåede jeg ikke at gøre alvor af det. Har så ikke været hjemme her i weekenden, men haft pasning på. Alligevel er de så nok fløjet ud og har glemt at flyve ind, fandt bare fjer fra Isabella og gør ud fra de to andre er røget samme vej. En af de små kyllinger (3 uger) døde så også, på trods af pasning mv, men det er bare typisk; så snart man lige forlader matriklen sker alt muligt... Så nu er det afgjort, jeg skal have klippet vingerne på de sidste to landhøns, så noget lignende ikke sker!
Og så var de lige startet æglægning for tre uger siden, det er bare MEGASURT! Så hvis nogen har et par landhønse damer de vil af med, så køber jeg gerne, vores Hane mangler jo et par damer nu...