Jeg har haft en gæsling der var mindre end de andre, og det blev den ved med, da de blev temmelig store, begyndte en af de andre at generer den, og jeg fandt ud af ved nærmere eftersyn at den kun drak af baljerne, aldrig badede, og en dag min mand satte den op i badet faldt den død om, som om det kolde vand gav den et hjerteslag, og jeg tænker at det måske var netop et dårligt hjerte der gjorde at den ikke voksede som de andre.
Hvis din gæsling hele tiden har været lille, kan det være at den bruger alt for mange kræfter på at følge med de andre, og derfor først når hen til maden når de andre er gået videre, og derfor ikke får nok.
Jeg ville tage den fra, sammen med en kammerat, og lade de to gå sammen, så skal den nok spise og komme efter det, hvis den ellers ikke fejler andet.