Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Projekt høns i haven!  (Læst 2413 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Pia

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
Projekt høns i haven!
« Dato: 16 April , 2012, 09:42 »
Jeg er blevet så voldsomt træt af at skulle give 36,- for en bakke med 10 økologiske æg, og med en have på 1350m2 beliggende i landzone, tænkte jeg "Hvorfor dog ikke selv have de par høns der skal til?"

Jeg gik på jagt efter et hønsehus, hvor de skal være om natten, om dagen er det planen de skal have haven at rende i.

Valget faldt på dette: http://sb-trade.dk/shop/index.php?page=shop.product_details&flypage=flypage.tpl&product_id=167&category_id=42&option=com_virtuemart&Itemid=1&vmcchk=1&Itemid=1

Fint, ikke?

Nu venter jeg så på det bliver leveret, spændende!

Jeg har sådan en rosenrød drøm om mine unger skal samle æg ind med rose på kind og smil på mund (bør jeg mon ikke også købe dem en stråhat hver?!)

Og så ikke et ord om, det sikkert ender med den ene glider i en hønsebæ, spænder ben for den anden, der smider alle de indsamlede æg, lander på en høne, der brækker nakken og bliver så skadet på sindet, at pågældende barn skal have psykologhjælp året ud!

Nå!

Nu skal jeg jo finde de her høns.

Jeg tænker 4 styk er fint, til vores lille husholdning, vi spiser ikke 4 æg hver dag, men hønsene holder jo også pauser.

Jeg leder efter en venlig, rask, pæn race, som ikke lider af læggenød og psykotiske handlinger (Kan høns lide af sådan noget?)

Jeg regner også med at investere i en 10 stykker af en mere kødpræget race, mine små grillkylinger! De skal vokse, bliver store og flotte og så, når de mindst venter det, af med knoppen!

(Lad os nu se, det ender sikkert med jeg har 14 høns gående på 7 år, som ikke har lagt æg i 4. men som bare er så SØØØDE)

De skal jo også have noget foder, jeg har fine lukkede fodertønder, så langt så godt.
Kalk og køkkenaffald er vel en selvfølge, men derudover er jeg lidt blank på hvad foder der er er bedst.

Nå, nu skal huset lige ankomme og samles skal det jo også, og SÅ skal jeg have høns!

Jeg håber at kunne opdatere om projektet løbende (og høste godt af alle jeres erfaringer)


...hvis ikke jeg bliver viklet ind i det der volierenet og i bar arrigskab går ned og køber 30 buræg...

VH Pia


Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #1 Dato: 16 April , 2012, 09:49 »
Velkommen på forum, Pia :D
Din drøm lyder i høj grad realistisk, du skal dog nok også forvente, at "hønsefeber" har det med at udvikle sig *f
Høns er nok den mest hyggelige og afstressende hobby (og mest vanedannende *p )
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline ghj

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 153
  • En smugle tosset er man vel altid...
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #2 Dato: 16 April , 2012, 09:52 »
Velkommen til og tillykke med hønsefeberen   *f   det kan gå hen og blive slemt men bare rolig det er på den fede måde.. *g *g
0.2 Orpington,1Blå,1Gul
0.1 Farverolle,Hvede
0.2 Brahma,Guld sort/båndede
0.2 Maran,Kobberfarvet
0.6 Isa brown
0.3 Gadekrys,lægger lysegrønne æg
0.2 Dv.Kochin,Sort
0.1 Dv.Kochin,Gul
1.3 Dv.silke m.skæg,Hvid
0.1 Dv.silke,Sort
1.0 Engelsk Springer Spaniel
1.0 Amr.Cocker Spaniel
Div.Katte og en husbond

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 128
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #3 Dato: 16 April , 2012, 11:03 »
Velkommen Pia. Du finder hurtigt ud af, at et hønsehold er den bedste beslutning, du meget længe har taget.


(Lad os nu se, det ender sikkert med jeg har 14 høns gående på 7 år, som ikke har lagt æg i 4. men som bare er så SØØØDE)


DET kan du godt regne med - samt alle de andre søde og smukke du er faldet for gennem årene ;D ;D ..og så skal du have et større hus..måske to ..og, og, og.......

Pøj ,pøj med det hele...I får en fantastisk sommer /o
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Pia

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #4 Dato: 16 April , 2012, 12:37 »
Jamen tak skal I have.

Nu har jeg hobbyer nok, og planlægger jo bestemt at dette hønsehold skal holdes på et pragmatisk niveau.

Jeg ville jo gerne have lidt råd omkring hønserace, både til de 4 æglæggere og til de 10 grillkyllinger.

Hvis der er nogen der kender en god slagter på Vestsjælland, ville det jo også være rart, for selvom jeg godt selv KAN slagte og plukke og partere, gider jeg oprigtig talt ikke rigtig.

Hvor mange høns kan et bo i det hønsehus jeg linker til i startindlæget, sådan med god samvittighed?

Jeg tænker, jeg måske nok skal ud i noget midlertidigt til grillkyllingerne, hvor længe mon de er om at vokse til slagtevægt?

Jeg synes nemlig at de "Sødamkyllinger" jeg køber er voldsomt dyre, og så kan jeg jo ligeså godt lave dem selv, så har man jo hyggen oven i købet.

Industridyr, gider jeg ikke.


Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #5 Dato: 16 April , 2012, 13:33 »
Hvis du vælger høns i en af de mellemstore racer, så skulle det give både kød og æg. Men liiiige til grillen er hjemmeavlede haner ikke altid lige gode. De har jo muskler i modsætning til "baby-ligene" i kølediskene. ;)
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline Pia

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #6 Dato: 16 April , 2012, 14:02 »
Jeg vil helst have 4 æglæggere af een race.
Og så købe 10 kyllinger af en egnet kødrace.

Hane vil jeg ikke have.

Men jeg vil meget gerne have indput til racer.

Offline MartinGreen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 241
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #7 Dato: 16 April , 2012, 15:35 »
Sussex er en dejlig kobi-race som kan det hele!

Den er billig at fede op.
Den lægger godt med æg - også om vinteren.
De kan skrukke.
De bliver hurtig trofast ved din side, og begynder at løbe hen i mod dig, når du kommer ud i haven/gården.

Sussex findes i Hvid/Sort Columbia, Gul/Sort Columbia, Sølvgrå og trefarvet.
Medlem af: Danmarks Fjerkræavlerforning for Raceavl, Næstved Fjerkræklub, Sussexklubben & Landsklubben for Orpington.
Tidligere sekretær i Næstved Fjerkræklub, er nu kasserer.
Har haft: Dværg Sussex - Hvid/Sort Columbia, Store Orpington - Gul & Dværg Orpington - Sort.

Offline Frank H. Kristensen

  • Bruger
  • Indlæg: 1 771
  • Min hane og mig
    • hadstenfjer.dk
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #8 Dato: 16 April , 2012, 23:38 »
Mange kombinationsracer ville kunne udfylde dine behov, men hvis du vil have æglæggere for sig og kødracer for sig kan det godt lade sig gøre.

Mange af de lette racer er hovedsageligt fremavlet til at lægge mange æg hvorimod de store tunge racer er fremavlet for kød hovedsageligt og så er der kombinationensracerne der både er beregnet til æg og kød.

Racer der mest er beregnet til at ligge æg er Italienere, Andalusiere, Minorka, Brakel, Campinere, Ancona, Legbar, Friesenhøns og Landhøns fra ikke skrukkene stammer skulle også være ganske glimrende. Jeg er ikke sikker, men mener vidst at La Bressè også skulle være gode til at ligge æg.

Noget af problematikken ved kødhøns far gamle dage var at de gerne måtte tage tid om at vokse op hvorimod nu til dags skal det gå rigtig hurtigt og derfor vil nogle af kødracerne måske ikke passe til dit krav. Svære racer med et godt kødsæt skulle være disse bla. Amrock, Plymouth Rock, Dorking, Faverolles, Houdan, Orpington, Sundheimer og Sussex. Sussex er en meget fin kombinationsrace der også ligger godt med æg samt har en rigtig god kødkvalitet. Den bliver ikke så stor, som mange af de andre, men vokser til gengæld rigtig hurtigt og vil derfor hurtigere kunne slagtes. Amrock, Plymouth rock og Sundheimer vil også være rigelig hurtige i udviklingen og derfor kunne slagtes noget før de andre.

Jeg håber det kunne hjælpe dig lidt og så får du jo også nogle flotte racehøns at kigge på.

Huset vil jeg ikke putte mere end æglæggerne i og så finde et andet sted til grilkyllingerne.
Opdræt af følende:
Danske Parykker i Røde og Gule

Med venlig hilsen
Frank H. Kristensen

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #9 Dato: 16 April , 2012, 23:54 »
Huset vil jeg ikke putte mere end æglæggerne i og så finde et andet sted til grilkyllingerne.

Det er lidt svært at gennemskue målene på 'hønsehuset' dvs indedelen, men umiddelbart ser det ud som om vi taler knapt 1,4 kvm.
Hvis detter er rigtigt ville jeg også sige at det rækker til æglæggerne. Udenomspladsen, med have på 1350 kvm er rigeligt til mange flere høns end du indtil videre drømmer om.

Men 14 høns i det lille aflukke dur ikke (efter min mening).
Mvh
Erik Andersen

Offline Frank H. Kristensen

  • Bruger
  • Indlæg: 1 771
  • Min hane og mig
    • hadstenfjer.dk
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #10 Dato: 16 April , 2012, 23:58 »
Hvis du trykker billedet stort i annoncen kan du se målene på huset også.
Opdræt af følende:
Danske Parykker i Røde og Gule

Med venlig hilsen
Frank H. Kristensen

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #11 Dato: 17 April , 2012, 00:00 »
Det gjorde jeg og det var det der fik mig til at konkludere at huset nok var knapt 1,4 kvm.
Mvh
Erik Andersen

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #12 Dato: 17 April , 2012, 07:01 »
Maran er jo en god kombi-race både gode æglæggere og meget fine slagtedyr. Maran er rolige og meget tillidsfulde, de er ikke flyvske.



Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Kate

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 816
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #13 Dato: 17 April , 2012, 14:53 »
Hold da op for en mørk farve du har der på de æg ! Flotte er de
med venlig hilsen
Kate
har 0,1 Isa Brown - 1,4 silkehøns  - 1,0 hund - 4 teenager børn her af 2 på gule plader og en dejlig kæreste

Offline todda

  • Bruger
  • Indlæg: 297
Sv: Projekt høns i haven!
« Svar #14 Dato: 17 April , 2012, 15:40 »
Sad og gloede på billedet,og tænkte hvorfor ligger der flødeboller i den æggebakke.De æg er godt nok mørke. ;D ;D ;D
1.6 amrock,0.2 australorp,2.6 araucana   ,3.9 silker,1.1 chabo, 2,5 welsumer,4.12 færøske ænder,.