Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hvor "dårlig" er en dårlig mave?  (Læst 4751 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline egely41

  • Bruger
  • Indlæg: 149
Hvor "dårlig" er en dårlig mave?
« Dato: 12 April , 2012, 19:18 »
Hej i forum.

Jeg håbet at i alle har haft en dejlig påske og er kommet godt i gang med hverdagen igen :-)

Jeg har læst en del om høns m dårlig mave og Coccidiose og nu er jeg lidt bekymret fordi:

Næsten alle mine høns har pt lid løs mave. Der kan sidde lidt i røvskægget, men det tørrer og så piller jeg det væk. Deres numsehuller er fine og rene, det sidder kun i fjerne. Jeg tænkte at det nok skyldes at de går og æder en masse frisk græs o.l. er i foråret.

Med så i dag da jeg kom hjem, var min ene barnevelder på lidt over 1 år skidt tilpas. Den stod med lukkede øjne og var meget beskidt bag i. Jeg vendte den på hovedet for at få fjernet skidtet og så kastede den op :-( Den føles meget varm og blød/hævet neders på bugen.

Nu er de gået til ro i huset og så må vi se i morgen. Tror jeg køber noget yoghurt til den, hvad putter i i for at få dem til at spise det?

Hvad tror i problemet er?

« Senest Redigeret: 12 April , 2012, 19:45 Fra egely41 »
Camilla.

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 239
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Hvor "dårlig" er en dårlig mave?
« Svar #1 Dato: 19 April , 2012, 17:50 »
Hvordan går det med hønemor?

Det kunne lyde som æggelederbetændelse.
Det starter ofte med lidt dårlig mave og giver den hævede bug.

Køb A38 og bland havregryn, kartoffelmel og knust hvidløg (1 fed per høne) i.
Det kan hjælpe på dårlig mave og modvirker infektion.

Hvis flere høns er blevet syge, ville jeg tage en af dem til en hønsekyndig dyrlæge.
Går de med hane? For hvis det er æggelederbetændelse smitter det med hanen.

Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline egely41

  • Bruger
  • Indlæg: 149
Sv: Hvor "dårlig" er en dårlig mave?
« Svar #2 Dato: 21 April , 2012, 08:28 »
Hej Mette.
1000 tak for dit svar. Jeg gav hende lidt olie i næbet (tænkte det ville smører hvis der var tale om noget der sad fast) og næste dag var hun OK, men der var ikke kommet noget æg. Der er ikke nogle af de andre der viser tegn på smerte, men et par af dem har lidt løs mave. Jeg vil fluks købe ind som du foreslår.

Ja de går med hane, jeg ved ikke om jeg kan holde dem adskilt. Hvordan får de æggeleder betændelse og ved du om det kan forebygges?

 
Camilla.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hvor "dårlig" er en dårlig mave?
« Svar #3 Dato: 21 April , 2012, 09:35 »
Hvis din høne har virket varm på den hævede bug, er det tegn på, at hun har haft feber måske i forbindelse med en infektion.

Du skal nok meget håbe på, at det ikke er æggelederbetændelse, da det er en af de infektioner, som ikke kan helbredes med medicin.

Læs her:
 http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=928/sprog=1/grp=5/menu=3/

Din høne har et godt igen, og lad os håbe på, at det fortsætter sådan. Når hun har haft det dårligt og oven i købet sikkert har haft feber, så er der ikke noget unormalt i , at hun stopper med at lægge æg for en kort periode. Hvis hun ikke begynder at lægge æg igen, må du nok begynde at bekymre dig om æggelederbetændelse

Pøj, pøj med hende

Mht de andres løse maver så kan det meget vel skyldes ændring i deres kost...en masse frisk græs...som du selv nævner. A38 og hvdløg er altid godt for at genoprette den rigtige bakterie balance i tarmen.

Selv om mine høns altid har fri adgang til haven og får frisk grænt hver dag om vinteren, så har de også altid lidt tynd mave, når foråret kommer og de begynder at kunne finde krible krable og æde en masse frisk græs
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 239
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Hvor "dårlig" er en dårlig mave?
« Svar #4 Dato: 22 April , 2012, 18:05 »
Den bedste kur mod æggelederbetændelse er forebyggelse:

God hygiejne i hønsehuset og god kost med adgang til masser af østerskaller.
Æg uden skal der går i stykker inde i hønen, kan give grobund for en infektion.
(Se i øvrigt denne post: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=15408.msg139234#msg139234)

I følge min dyrlæge er især lidt ældre høner udsat, da æggelederen bliver slap/udvidet med årene, og dermed er der lettere 'adgang' for bakterier.
Det kan vi jo ikke gøre noget ved, andet end at sørge for at deres omgivende miljø ikke er for beskidt.

Jeg har sidste og forrige år haft problemer med syge/døde høner.
Begge gange om foråret da æglægningen for alvor tog fat, og efter to lange seje vintre hvor hønsene ikke har kunnet ḱomme ud for sne, og jeg heller ikke har kunnet muge ordentligt ud (jeg kunne ikke komme ud med møget!).

Den ene gang døde en ung hønnike meget hurtigt i løbet af et døgn, hvor hun bare sad og havde ondt.
Et par dage efter døde en ældre dame, der havde også hvidlig våd afføring.
 
En tredje ældre høne fik dårlig mave - igen hvidlig og meget våd afføring. Hende tog jeg til dyrlægen, der bedømte at det var æggelederbetændelse. Hele flokken fik en omgang antibiotika. Den syge høne tog jeg i pleje (meget smuk høne, jeg ikke sådan ville give op uden kamp). Hun fik antibiotika, probiotika (zoo-et eller andet på tube), hønseguf og alm. foder. Hun begyndte at lægge æg igen, men fik tilbagefald senere - og så var det slut.

Dette forår har jeg ikke haft (dette) problem :)
Det kan skyldes den mildere vinter = flere udedage for hønsene og mindre lort i hønsehuset, bedre foder og aldrig-aldrig mangel på skaller - og tilfældigheder.

----------
På det engelske Poultrysite's forum er der rigtig mange tråde om æggelederbetændelse (salpingitis), bughindebetændelse (peritonis og det der ligner.
Den bruger der hedder CrazyChick har masser af erfaring og gode råd, f.eks. her:
http://www.thepoultrysite.com/forums/showthread.php?p=35146#post35146


Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline egely41

  • Bruger
  • Indlæg: 149
Sv: Hvor "dårlig" er en dårlig mave?
« Svar #5 Dato: 23 April , 2012, 07:31 »
Renlighed er en dyd  /o Jeg har sand i mit hønsehus, som jeg river 1-2 gange om ugen. 1 gang om året fejer jeg alt sandet ud og skifter fiberdugen i bunden og starter forfra med nyt sand. Fremover vil jeg rive hver 2. dag og skifte det hele 2 gange om året. Jeg er 100% sikker på at hun havde æggelederbetændelse efter at have læst jeres svar og link. De får fuldfoder til æglæggende høns, har altid skaller i en skål (tror de får en større) og går frit i haven hvor de har adgang til bålplads med kul. Jeg er ikke så god til det der hønseguf, men A38 med hvidløg, æble og havregryn vil jeg sørge for at de får ugentligt. Nogen der ved om RopaB hjælper mod æggelederbetændelse? Jeg holdt op med at give det i vandet, da det virkede som om at hønsene fandt vand andre steder i haven.
Camilla.