Tjah, primært fra vores dyrlæge, der har været involveret de fire gange, VI har haft Coccidiose i besætningen. Altid kun hos de små og halvstore kyllinger. Vores dyrlæge understregede at ALLE kyllinger var smittede (og skulle i behandling)selvom det "kun" var nogle stykker, der fik de blodige diarréer. Coccidier ligger i tarmkanalen og slår til ved svækkelse af dyret. Kan i øvrigt ikke forstå at du ikke har fundet noget på nettet. Det er så vidt jeg husker fra dengang jeg selv søgte, en af "fjerkræindustriens store udfordringer". Det er derfor at de må bruge coccidiostat i deres startfoder, hvilket vi hobbyfolk IKKE må. Tidligere skulle man faktisk købe fasanstart for at undgå det. I dag er det på recept. Nå, mange der har Esbetré hjemme fra en tidligere lejlighed, giver regelmæssigt en kur til alle kyllinger indtil de er så store at deres immunsystem kan klare det selv. Nogle giver også til nyindkøbt fjerkræ for en sikkerheds skyld. Vi har kun i et enkelt tilfælde haft en voksen med blodige diarréer. Den blev mobbet af flokken og blev så syg og døde.