(Mis)forstå mig nu ret.

De rotter du ser og skyder, forsvinder selvfølgelig. At du efterfølgende ikke ser flere rotter, er bestemt ikke ensbetydende med, at der ikke er flere rotter.
Jeg formoder du kender udtrykket 'en (gammel,) snu rotte'. Det udtryk er ikke opstået ud af ingenting. Det er almindeligt kendt at rotter er endda særdeles snu. De rotter du ser og skyder vil typisk være unge dyr, der endnu ikke har lært om livets farer og derfor ikke tager sig nok i agt.
En undtagelse herfra vil dog være et sted hvor der aldrig er gjort noget, eller ihvertfald meget lidt, for at komme rotterne til livs, idet det her kan forekomme at selv gamle rotter ikke holder sig skjult. Hvorfor skulle de dog hvis der aldrig har været nogle farer?
Det påstås at voksne rotter kan være så snu at de sender deres børn i forvejen for at checke om der er 'fri bane' ligesom det påstås at de lader ungerne smage på ny mad inden de selv tager for sig af retterne, for at se om maden er farlig. Om disse påstande er helt sande eller ej skal jeg lade være usagt, men det er sjældent man ser fuldvoksne rotter frit fremme, medmindre man er i en decideret 'rotterede'.
Men én ting er givet. Er der ungrotter på et sted er der helt sikkert også ældre/voksne rotter (forældredyrene).
Så jeg vil stadig anbefale en kombination af bortskydning samt tilfangetagelse i trådfælder. Trådfælderne kan jo sættes op på strategiske steder efter alle rotterne er bortskudt. Kommer der ikke noget i fælderne er der ingen skade sket og du har fået en stærk indikation af, at det er lykkedes dig at skyde dem alle.