Vores høns går også frit i haven og hanen ønsker helt klart at gå tidligere i seng end hønsene. Det resulterer i at der næsten hver aften udspiller sig et teater uden lige med en stakkels fortravlet hane der løber mellem hønsehuset og flokken, som en anden hyrdehund. Og madammerne er sådan set ligeglade med at han mener at det er sengetid, de nusser lystigt videre med deres respektive gøremål mens frustrationen hos hanen helt tydeligt stiger. Han ender som regel inde i hønsehuset hvor han står i døren og smågaler og kalder på sine koner. Det er lidt synd for ham at de ikke hører bedre efter