Vores adopterede Cavalier hund fik i dag ved middagstid øje på påskekyllingerne i hønsegården og ville meget gerne have fat i sådan én, så hun stod med snuden inde i en af maskerne i hegnet. Det syntes de 2 x madam skruk ikke om, så de røg lige i hovedet på hende. Fuld fart frem mod hegnet med næbbet forrest og en masse skræppen, skrigen og skrålen. Jeg fik pænt fortalt hunden at de kyllinger var mine og hun skulle lade dem være i fred. Hun har ikke vist dem interesse i løbet af eftermiddagen, MEN jeg tror nu ikke hun er så lærenem, så jeg må nok holde lidt øje med hende. Der er ingen tvivl om at hun har et jagtgén i sig. Men hun skal lære ikke at bruge det over for vore tamme dyr.