Det er lige her hele problemet ligger! Min hund er fredelig og dejlig,( det er alles egne hunde)
Men der er mennesker der er panisk angst for hunde, også fredelige hunde. Så allerede her går det galt. Mangel på respekt for andre mennesker.
Jeg mener det er sundt med en debat om emnet, alt for mange hunde ejere glemmer at en sag skal ses fra to sider.
Så jeg kan kun opfordre til at man lufter sin hund i snor, hvis man skal uden for sin egen matrikkel.
Beklager, det er selvfølgelig underforstået, at jeg altid lufter hunden i områder, hvor den må gå løs. Og ja, jeg møder også disse paniske mennesker og undrer mig hver gang over, at de ikke henlægger deres gåture til den del af skovene (som udgør godt 90% af vores samlede skovareal), som ikke er hundeskov. Og selvfølgelig tager jeg min hund i snor, når jeg møder denne type eller jeg er i tvivl om, om de tilhører denne type. Falder jeg i snak med dem, hvad jeg forbavsende ofte gør, finder jeg gerne anledning til at henvise dem til nærmeste skov, som IKKE er en hundeskov.
Det er nærmest blevet standard, at trække "mangel på respekt for andre mennesker" kortet, når man ikke er enig i en opførdsel eller handling. Det uanset graden af kendskab til det menneske man dermed stepler som respektløst. Den bemærkning finder jeg stødende.
Og så tror jeg i øvrigt ikke, det kun er hundeejere, som glemmer at en sag kan ses fra mere end en side. Mon ikke mange mennesker, som har noget kært, er tilbøjelig til at glemme, at andre mennesker ikke nødvendigvis har genstanden lige så kær?
Jeg kender ingen hundeejere, som til en hver tid har 100% kontrol over sin hund! Selv den bedst opdragne politihund har et eller flere blinde punkter. Det er hundeejerens pligt, at kende sin hunds begrænsninger og vide i hvilke situationer den er uden for pædagogisk rækkevidde. Hos min hund handler det om at hilse på andre mennesker. Hun har ikke meget jagtinstinkt og har da heller aldrig jagtet hverken heste, får, høns eller andre dyr, vi har mødt.