Hej Susanne
Vi har også netop fået fire helt hjemmelavede kyllinger for aller første gang! De er i hønsehus/hønsegård sammen med 10 høner og to haner. De kan godt løbe ud i hønsegården, men moderen synes åbenbart, at det er for koldt eller farligt endnu. Så snart en af de kvikkeste er ude i vindfanget, som fører ud til hønsegården, så har Mutter Skrap en helt særlig lyd, som næsten får de små til at stille op i række og geled inde hos hende!
De gamle høns og hanerne betragter de små med stor interesse, men også med stor venlighed. Til gengæld spiser de også deres undulatfrø i løbet af to sekunder! Hverken kyllingerne eller de voksne kan lide det sunde kyllinge-startfoder., så vi bruger en hel del undulatfrø p.t.
Jeg synes at det er rigtig sjovt at følge dem - og også mærkeligt at hønen, som er førstegangs-mor, har så meget styr på, hvad kyllingerne kan og ikke kan.
Jeg er spændt på hvornår de får lov til at komme ud, det er i hvert fald ikke noget, som jeg får lov til at bestemme! Det er rigtig sjovt og spændende at følge dem!
Held og lykke med dine små!
Hilsner fra Lis