Min maskine står i en stue, hvor temperaturen måske svinger 4-5 grader mellem dag og nat. Men placeringen burde ikke have den store betydning så længe temperaturen i maskinens display er konstant. Og min har været fuldstændig konstant. Alle de gange jeg har set til den har den i de første 18 dage vist 37,8 og dagene derefter 37,5, altså nøjagtigt hvad jeg indstillede den til inden igangsætning af rugning.
Hvis maskinen udsættes for så store og hurtige temperaturudsving at den ikke kan holde temperaturen (i displayed) konstant er det selvfølgelig en anden sag.
Jeg har nu stoppet denne omgang rugning. Der er ikke tegn på mere liv i de tilbageværende æg. Kyllingerne i 2 af de æg jeg skrev om i går i den anden tråd var stadig ikke kommet ud og det var tydeligt at hinden, pga de åbninger der har været i æggene i mere end et døgn, nu var ganske udtørret. Selvom man normalt ikke skal hjælpe så jeg ikke anden udvej end at brække skallen på det lille stykke som manglede, og kyllinger er herefter tumlet ud af skal og hinde. Men de ser noget medtagne ud og jeg tvivler på at de bliver til noget.
Når disse 2 kyllinger er tørre vil jeg tage dem ud af maskinen, sammen med resten af æggene. Rengøre maskinen og så begynde kontrolmålinger på både temperatur og fugtighed. Jeg vender tilbage når jeg har noget herom at tilføje.