Nå, det skal åbenbart ikke være nemt at foretage en sådan handel.
Pay-Pal kræver verificering af ens kreditkort inden handelen kan gennemføres. Det sker i praksis ved at de hæver kr 12,50 på ens kort. Når det fremgår af et kontoudtog et par dage senere (ved netbank) at de har hævet beløbet medfølger der en talkode som man skal bruge sammen med detaljerne på ens kort.
Det giver selvfølgelig en hvis sikkerhed for forbrugeren, men det betyder også at jeg ikke kan gennemføre bestillingen før trækket på kr 12,50 er synligt på min netbank. Iflg Pay-Pal kan det tage 2-3 dage. Jeg har aktiveret/godkendt at de trækker de kr 12,50.
Så vi må lige være tålmodige et par dage.
