Det optimale er altid at hente æg hos opdrætteren, se de voksne dyr og sætte sig ind i hvordan den pågældende race/farve skal se ud. Enten ved at købe standarden (som jeg synes er uundværlig hvis man vil avle seriøst) eller låne den på biblioteket. Men der er den sikkert ikke opdataret.
Hvis alt dette ikke er muligt. så må man stole på sælger, sørge for at købe fra en som måske endda udstiller og udstiller med et godt resultat. Eller har avlet racen i "100" år og som er en kendt avler. Og æggene skal være fra sunde og raske forældre, emballagen skal endvidere være god og transporten uden alt for mange bump og kulde.
Jeg har fået tilsent rugeæg nogle gange de fleste gange med godt resultat, men desværre også en enkelt gang hvor der ikke blev nogen kyllinger og en enkelt gang hvor æggene ikke var pakket ind på forsvarlig vis og det viste sig at være krydsninger, de 3 kyllinger som det blev til.
Jeg har sendt æg nogle gange i år og modtagerne har alle meldt ud at de er kommet godt frem og senere at kyllinge resultatet har været i orden.
Den mest succes fulde sending var 30 Maran æg, alle var indtakte da de kom frem, alle var befrugtet og alle klækkede, dog måtte køber aflive 3 kyllinger og det var endda i februar måned.