Jeg har ikke set mine høns i 2 dage, jeg har ligget underdrejet, og i dag skulle jeg så ud og se om de havde overlevet, hmm det var da kun lige, iflg. dem selv.
Min søn havde fodret, næsten dem alle sammen, og de lider jo i det daglige ingen nød, men at jeg ikke har været der og samlet æg, og talt med dem, det har de næsten ikke overlevet, ihvert fald stod de bebrejdende neden for trappen, og gloede på mig, sagde absolut ingenting, gloede bare, ikke et eneste lille kluk, eller nu skal du bare høre,,, niks kun kold skulder...

Høns er da mærkelige, de har jo ikke lidt nogen nød, og far har da fodret med køkkenrester som altid, så hvad fanden er problemet...
Hmm jeg er skuffet, de kunne sgu godt have lidt medlidenhed med mig, når nu jeg har været så dårlig, måske troede de jeg var død, for de holdt mindst et minuts stilhed.
Jeg har bare at møde op hver dag og gøre det jeg nu gør, så de ved at verden ikke er kommet til en ende.

Godt der er nogen der opdager når man ikke er der, eller var det mon bare at tingene ikke var som de plejede, man skal jo ikke tro man er noget.
Jeg elsker mine fjer.
