Nu har jeg tre gange forgæves forsøgt at fange min hane,to gange har jeg været klar med bøddelen og en enkelt gang skulle han endda til en ny hønseflok.
Men nej, hver gang har han lugtet lunten,og er fløjet hen i den modsatte ende af haven.
Så i aften skulle mørke teknikken prøves af. Jeg har ventet med denne,da hønsehuset er meget lille og jeg nødigt ville stå inde i huset i mørket med monsteret.
Men jeg tog mod til mig og fik fat i ham,han skreg i vilden sky og prøvede at baske sig fri.
Det er svært at holde en hane,lyse med lygten og hugge hovedet af ham på engang.
Så jeg holdt hanen,prøvede at slå ham bevidstløs mod huggeblokken og så huggede manden ellers til.
Hanen sprællede sig løs,så jeg fik lige fat i den ene vinge mens han baskede rundt.
Vi kunne nu se at hovedet var hugget af i et hug,så fint nok der.
Men det var hugget af højt oppe og jeg syntes at han sprællede længere tid end sidst vi slagtede.
Men mon ikke det er fordi han var ældre og større.
Da jeg så skulle lukke for hønsene,manglede der selvfølgelig en,så på jagt efter hende,som så også skreg hjerteskærende,og god nat til en flok rystede høns.
Der skal vist fedtes med dåsemajs i morgen...
Tine