Klumpfødder

[Peter Agger]

Jeg (eller rettere min kone, som gerne vil have små høns) fik nogle Sebright æg i sensommeren sidste år.
Der kom en del kyllinger, men en efter en, har den femte nu, som alle de andre, nærnest fra den ene dag til den anden, fået sådan en klumpfod som på billedet.
De kan simpelthen ikke rette tæerne ud, og skal selvfølgelig aflives/slagtes.
De 4 første var mens de gik ude i efteråret, så jeg tængte om det var den kolde jord. Men siden før jul har de gået inde i en frostfri stald, med en flamingoplade under løbegården, og alligevel var der et nyt offer nu.
Er der nogen der kan give forklaring på det? De slipper jo op for mig hvis det blir ved.

[Bettina]

Jeg følger lige med her da jeg havde små kyllinger der også fik det.

[pilegaarden]

Peter.

Jeg tør næsten ikke skrive det, men jeg tror det er Mareks. Nu viser billedet ikke hele dyret, men det ser altså ud på billedet, som også vingen 'hænger'.

 

[Henriette Hall]

Så vidt jeg husker skal vingerne næsten hænge lodret ned på sebrigterne. Meget speciel lille race. 

[Ankerine]

Ja, men jeg tror desværre også at Erik kan have ret. De har jo også alderen nu og når det er så mange.... Øv.

[pilegaarden]

Ok. Hvis det er tilfældet, skal man nok ikke lægge så meget i vingens position.

Så er der måske også andre muligheder for hvad dyret fejler. Men det ser ud til at have med muskler/nerver at gøre.
 
Peter skriver godt nok klumpfod, men for mig ser det mere ud som en 'krampefod', altså problemer med muskler/nerver.

Der må være andre der kan give en vurdering også? Hvad siger Sebright-folkene?

[Henriette Hall]

Det ser faktisk ud som om begge fødder er angrebet. Har aldrig selv haft noget der ligner, så jeg er ikke til meget hjælp. Det er da en utrolig trist historie med de fine små høns. Håber der er nogen der kan afklare problemet for dig.

[pilegaarden]

Helt enig. Det er begge fødder det er galt med, selvom det ser værst ud på dens højre fod.

[Marianne M.]

Ja det er rigtig trist. Nogle af æggene kommer oprindeligt fra mig - og jeg har ikke set noget lignende her. Men der er noget med, at sebright (og visse andre dværgracer) er særligt følsomme overfor Mareks. Selv om de skal have lav vingeføring, synes jeg nu også denne hænger lidt med vingen. Prøv at læse artiklen om hønselammelse her til venstre.

Jeg håber dine øvrige sebrights klarer den  og jeg håber nogen byder ind med, hvordan man kommer videre efter et mareks-angreb - hvordan med de overlevende, vil de være raske smittebærere eller hvordan...   

[Mango2705]

Jeg håber dine øvrige sebrights klarer den   og jeg håber nogen byder ind med, hvordan man kommer videre efter et mareks-angreb - hvordan med de overlevende, vil de være raske smittebærere eller hvordan...  

Raske smittebærere ville aldrig vise sygdomstegn, så dem der ikke udviser sygdomstegn vil enten være smittebærere eller immune. Jeg har aldrig hørt eller set nogen høns overleve mareks, men hvis de skulle kunne komme sig igen, og ikke vise sygdomstegn ville de højst sandsynlig have udviklet immunitet. Jeg synes dog det er bedre at få dem aflivet så hurtigt som muligt, for det ville kun være meget få der ville kunne nå til det punkt igennem lidelse, og de andre ville selvfølgelig dø af sygdommen.

Vaccine mod mareks forhindre kun dødsfald til mareks, så dyr der har mareks dør ikke men vil være smittebærere, godt nok vil de dyr ikke smitte så kraftigt som almindelige smittebærere, men jeg synes at det er bedre at man kan se hvilke dyr der har mareks og få dem aflivet. Man kan avle mere resistente dyr ved at bruge så gamle avlsdyr som muligt, dog vil befrugtnings % være lavere men man får mere modstandsdygtige dyr, det var sådan de gjorde før man havde vacciner og den slags.

[Ankerine]

Mango, du er faktisk nok inde på et interessant emne, der burde have sin egen tråd. Det kan være et problem at vi, i søgen efter stadigt mere perfekte (udseende-mæssigt) dyr, konsekvent avler på helt unge individer. Derved sætter vi vores viden om deres livskraft og livslængde overstyr. Genetisk er det nok værre end at avle på dyr med et - måske - miljørelateret handikap, som f.eks. spagatkyllinger, der altid opstår ved maskinrugning og mig bekendt aldrig er set ved normal rugning....
Vi har haft Mareks hos Maraner med ikke hos de Araucana, de gik sammen med. Vi har en overgang vaccineret men har nu valgt vaccinen fra. De SKAL kunne klare sig uden - og vi udstiller ikke.
Håber det bedste for de søde Seramaer men tvivler på at det går godt .

[Tanja S.B.]

Øv Peter, det lyder ikke opløftende

Jeg fandt denne gamle tråd, hvor Julie fik mareks hos sine rheinlændere. Hendes startede også med klumpfod
Måske kan du få lidt ud af at læse den...

Jeg for de resterende!

[Peter Agger]

Tak for alle svarene. Hvis der så kommer et tilfælde igen, kan den så undersøges for mareks?
Og, -  den afbilledet hane blev jo slagtet umidelbar efter fotograferingen og vi havde faktisk tænkt os at prøve at tilberede den som en lille vagtel, men det ved jeg så ikke lige om det så er godt.

[Ankerine]

Altså, Peter Agger.... Her går vi andre og er bekymrede for dine småfugle - og du tænker bare på at spise dem .
Jeg tror ikke at jeg selv ville men tvivler dog på at du kan smittes med Mareks

[Mango2705]

Mango, du er faktisk nok inde på et interessant emne, der burde have sin egen tråd. Det kan være et problem at vi, i søgen efter stadigt mere perfekte (udseende-mæssigt) dyr, konsekvent avler på helt unge individer. Derved sætter vi vores viden om deres livskraft og livslængde overstyr. Genetisk er det nok værre end at avle på dyr med et - måske - miljørelateret handikap, som f.eks. spagatkyllinger, der altid opstår ved maskinrugning og mig bekendt aldrig er set ved normal rugning....
Vi har haft Mareks hos Maraner med ikke hos de Araucana, de gik sammen med. Vi har en overgang vaccineret men har nu valgt vaccinen fra. De SKAL kunne klare sig uden - og vi udstiller ikke.
Håber det bedste for de søde Seramaer men tvivler på at det går godt .

  Jeg har aldrig vaccinerede mine dyr og har heller aldrig tænkt mig at gøre det. Jeg synes også at de skal kunne klare sig uden ellers er de ikke hver at avle på, og synes det er bedst at bruge dyr som opbygger naturlige immunitet mod diverse sygdomme.

Tak for alle svarene. Hvis der så kommer et tilfælde igen, kan den så undersøges for mareks?
Og, -  den afbilledet hane blev jo slagtet umidelbar efter fotograferingen og vi havde faktisk tænkt os at prøve at tilberede den som en lille vagtel, men det ved jeg så ikke lige om det så er godt.

Mareks kan ikke smitte pattedyr så i kan da sagtes spise den.

En anden måde at slippe af med mareks på, er hvis man er rigtig hårdt ramt og man ikke vil miste sit avlsmatriale, kan man samle æg fra de dyr man gerne vil avle vider med, aflive alle dyrene, gøre ordenlig rent i hønsehuset, udskifte ALT redemateriale og den slags (sørge for at sygdommen ikke har kunne gemme sig i noget som helst), ruge æggene ud i maskine eller hos en ny høne som ikke har mareks, da mareks ikke smitter vertikalt vil kyllingerne ikke kunne få sygdommen fra deres forældrene, men ville godt kunne blive smittede hvis de gik sammen med dem.