Ååå-ha ... dværgkochin er en rigtig skøn rolig race. Jeg havde dværgkochin i 6 år, inden jeg kastede mig ud i silkehøns her sidste efterår. Min lille flok dværgkochin trissede frit rundt i haven og var et rigtig hyggeligt, kønt og dekorativt syn ... som dunede skønne blomster. Fidusen med dem er også, sådan som Rixen skriver, at de på grund af fjerene på fødderne ikke skraber haven sønder og sammen. Men ja, de skrukker gerne og længe, og jeg havde problemer med, at befrugtningen af deres æg ikke var særlig god

Da min lille flok var størst, bestod den af hanen + 5 høner og de kunne sagtens holde os (2 voksne og 2 næsten-voksne børn) med æg ... altså lige indtil de skrukkede forståes

Jeg vil så også nævne, at jeg oplevede de sorte dværgkochin som værende de mest rolige og lettest at komme i nærheden af - jeg husker, at andre har nævnt det samme. Min gamle hane Batman var så tam, at jeg kunne kalde ham hen til mig og gøre ham helt salig, når jeg nussede ham under hagen

Hov ... jeg savner da vist helt mine dværgkochin
