Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hane-hønesøskende  (Læst 23037 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #15 Dato: 02 Februar , 2012, 19:53 »
Jeg tilslutter mig: Start med det du har - og tilsæt så nyt i form af en høne engang imellem. En hane (som evt. viser sig at være dårlig) spreder for mange dårlige gener, da alle kyllingerne vil være bærere af fejlene. Med en ny høne (hvis den viser sig at give dårligt videre) begrænser skaderne. Det råd har jeg fået fra en erfaren opdrætter.
Mvh Marianne

FC-Søvind

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #16 Dato: 02 Februar , 2012, 20:18 »
Jeg har prøvet med intens indavl på henholdsvis Europæiske Vagtler og alm. jagtfasaner. I begge tilfælde blev afkommet til stor forundring helt hvide i 4 - 5 generation. Æglægning, forplantning, trivsel og adfærd forblev stort set uændret.

Offline kvb

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 475
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #17 Dato: 02 Februar , 2012, 20:24 »
Jeg er altså heller ikke den store fan af at avle alt for beslægtede dyr sammen. Ikke at jeg egentligt er særlig uenig med mange af de synspunkter som er kommet frem her. For er der noget du får ved at avle på nært beslægtede individer, så er det ensartede dyr. Og som du kan høre af diverse indlæg, så vil indavl på dårlige dyr give dårlige dyr og omvendt.

Problemet er vel egentligt langt hen ad vejen at finde beslægtede dyr, som kun indeholder "gode" gener hvadenten vi taler om udseende, produktion, sundhed, temperament osv.. Derfor vil man næsten med garanti komme til at opformere nogle dårlige gener samtidig med at man opformerer de gode gener ved denne type avl. Sjældent ved man vel helt, hvilke gener, man får opformeret, og derfor går det også nogle gange bedre end andre.

For mig at se, så er en anden grund til, at man inden for fjerkræavl er mindre påpasselige med indavl (her tales om hobbydyr) er, at hvis vi ser på populationen som helhed, så er der nok en ganske stor del af genpuljen bevaret. Sikkert er mange af de små flokke rundt omkring ret indavlede, men begynder man at rende ind i problemer med en egenskab, så er det muligt at finde "frisk" blod ude i landet, og dermed få stammen ind på ret kurs igen.

En anden bagside af medaljen ved de meget ensartede dyr er, at det er ret svært at lave avlsfremgang, hvis alle dyr mere eller mindre indeholder de samme gener. Lidt billedligt talt, så svarer det vel næsten til at bygge med én slags legoklodser. Har man nu flere forskellige slags klodser, så er det nemmere at bygge noget nyt, hvilket skal forstås som det giver mere potentiale for at skabe avlsfremgang.

Men står valget mellem at tage en mindre beslægtet hane/høne af betydeligt dårligere kvalitet ind i sin flok, så er det, at man skal overveje, om de gener, som dyret kan tilføre er nogle, man reelt er interesseret i ??? Der er jo ingen, som har sagt det skulle være nemt ;)

Jeg tror dog ikke, for at summe lidt sammen, at der sker den store katastrofe ved ind imellem at avle på beslægtede individer hos vores hobbyhøs. Men gør vi det for meget, risikerer vi at få for mange dårlige ting med i købet. Og som der også er nævt, så er det typisk egenskaber som sundhed og overlevelsesevne, som hurtigst påvirkes af indavl. Så hvis dine kyllinger begynder at få sværere og sværere ved at klække, så er det nok på høje tid at få fundet nyt blod.
Kevin Byskov
medlem af www.v-o-f.dk, www.racefjerkrae.dk, www.sussex.dk og www.brahma-klubben.dk
Leger lidt med forskellige farvekombinationer :)

Offline Berit Linea

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 871
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #18 Dato: 02 Februar , 2012, 20:35 »
 ;D Tak, tak allesammen. Jeg tror der skal føres avls bog, så jeg kan holde styr på hvem der er fra hvor. Men dejligt med så meget feed back  <E . Jeg starter med Arucana og ser så om der kommer en chance for at tiltuske mig nogle æg fra dværgmaran  :) . Min mand er også blevet vældig interesseret i hønsene, og nu hvor jeg har masser af tid ( jeg har fuldtidsplejebarn og han er kun glad for at være med ved hønsene  :D ), så er det jo med at forfølge drømmen  /o
Mvh Berit 
                   Livet skal leves ....

0.2 dværg maran sort- kobber, 2.2 dværg maran hvedefarvet., 0.2.3 dværgsilke , 0.1 dværg engelsk Araucana, 1.3 Hollandsk dværg i guldhalset , 0.3 blandingsrace
1.0 brun labrador bl.hund ,2.0 hvide katte + skøn stor menneskefamilie
Medlem af Maranklub.dk

Offline Frank H. Kristensen

  • Bruger
  • Indlæg: 1 777
  • Min hane og mig
    • hadstenfjer.dk
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #19 Dato: 03 Februar , 2012, 08:24 »
Ellers må du bare spørge med hensyn til hjælp og så står nok en hel række i kø for at hjælpe dig. Den nye Maranklub vil måske hjælpe dig hvis du spørger pænt. Det kan også være en kan hjælpe dig med avlsarbejdet til at starte på.
Opdræt af følende:
Mookee i Brune, Sølv og Isabel
Danske Parykker i Sorte, Røde og Gule
Triganino Modeneser i gazzytegningen i farverne Sort, Dun og Rødfahlede alle hvidbåndede

Med venlig hilsen
Frank H. Kristensen

FC-Søvind

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #20 Dato: 03 Februar , 2012, 08:29 »
Jeg har prøvet med intens indavl på henholdsvis Europæiske Vagtler og alm. jagtfasaner. I begge tilfælde blev afkommet til stor forundring helt hvide i 4 - 5 generation. Æglægning, forplantning, trivsel og adfærd forblev stort set uændret.

Har i øvrigt ofte tænkt på om den alt dominerende hvide farve hos vores konsum slagtefjerkræ (gæs,ænder,høns,kalkuner) bevist skyldes indavl.?
I naturen ses det jo sjældent, har en enkelt gang set Solsort der var halvt hvid/halvt sort..! Og så er der naturligvis Hjerpe, Dal-og Fjeldrype, der helt eller delvis skifter til hvid vinterdragt, men det er vel noget helt andet.

Offline Soffy65

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 617
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #21 Dato: 03 Februar , 2012, 08:41 »
Jeg er altså heller ikke den store fan af at avle alt for beslægtede dyr sammen. Ikke at jeg egentligt er særlig uenig med mange af de synspunkter som er kommet frem her. For er der noget du får ved at avle på nært beslægtede individer, så er det ensartede dyr. Og som du kan høre af diverse indlæg, så vil indavl på dårlige dyr give dårlige dyr og omvendt.

Problemet er vel egentligt langt hen ad vejen at finde beslægtede dyr, som kun indeholder "gode" gener hvadenten vi taler om udseende, produktion, sundhed, temperament osv.. Derfor vil man næsten med garanti komme til at opformere nogle dårlige gener samtidig med at man opformerer de gode gener ved denne type avl. Sjældent ved man vel helt, hvilke gener, man får opformeret, og derfor går det også nogle gange bedre end andre.

For mig at se, så er en anden grund til, at man inden for fjerkræavl er mindre påpasselige med indavl (her tales om hobbydyr) er, at hvis vi ser på populationen som helhed, så er der nok en ganske stor del af genpuljen bevaret. Sikkert er mange af de små flokke rundt omkring ret indavlede, men begynder man at rende ind i problemer med en egenskab, så er det muligt at finde "frisk" blod ude i landet, og dermed få stammen ind på ret kurs igen.

En anden bagside af medaljen ved de meget ensartede dyr er, at det er ret svært at lave avlsfremgang, hvis alle dyr mere eller mindre indeholder de samme gener. Lidt billedligt talt, så svarer det vel næsten til at bygge med én slags legoklodser. Har man nu flere forskellige slags klodser, så er det nemmere at bygge noget nyt, hvilket skal forstås som det giver mere potentiale for at skabe avlsfremgang.

Men står valget mellem at tage en mindre beslægtet hane/høne af betydeligt dårligere kvalitet ind i sin flok, så er det, at man skal overveje, om de gener, som dyret kan tilføre er nogle, man reelt er interesseret i ??? Der er jo ingen, som har sagt det skulle være nemt ;)

Jeg tror dog ikke, for at summe lidt sammen, at der sker den store katastrofe ved ind imellem at avle på beslægtede individer hos vores hobbyhøs. Men gør vi det for meget, risikerer vi at få for mange dårlige ting med i købet. Og som der også er nævt, så er det typisk egenskaber som sundhed og overlevelsesevne, som hurtigst påvirkes af indavl. Så hvis dine kyllinger begynder at få sværere og sværere ved at klække, så er det nok på høje tid at få fundet nyt blod.

 /o Smukt udtrykt.

FC-Søvind: Man kan jo læse det som man vil, nogen vil ikke se, men i naturen udgåes indavl. ;)
Mvh Lene

1,2 dværg wyandotter, 1,3 New Hampshire, 0,2 Jersey kæmper, 0,6 eks-burhøns,
2,3,13 islandske landnamshøns, + 25 blandede kyllinger, 2 løbeænder , 3 Japanske Vagtler
Andet: 2 hunde, 5 katte, 2 dværggeder, 1,1 Belgisk Kæmpe

Offline Frank H. Kristensen

  • Bruger
  • Indlæg: 1 777
  • Min hane og mig
    • hadstenfjer.dk
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #22 Dato: 03 Februar , 2012, 08:57 »
Ved hjælp af naturen kan indavl også holde meget længe og det er især inden for Landhøns det er set hvor stammer har holdt mere end 25 år uden blodfornyelse. Det er fordi de svageste hele tiden forsvinder når ræven kommer forbi eller når de klare sig selv at de svageste forsvinder pga. lav rang, ikke nøjsom eller ikke kan finde føde nok.
Min tidligere nabo Flemming var stolt af at hans stamme kunne klare sig uden blodfornyelse i over 25 år. Ræven kunne ikke komme til hans besætning, men han lage meget vægt på¨livkraft og reproduktion på naturlig måde og derved sorterede han hårdt ud. Når alle disse var taget var der kun nok til avl de første år, men senere hen kunne han også gå efter kvaliteten så det lignede Landhøns mest muligt og havde en fin kam osv. Som han har sagt og skrevet. Det handler om at komme over det første punkt og så er indavl ikke et problem for høns. Derfor han ved de forskellige racer han afprøvede tit først gik efter at få sundheden i top og senere kunne man så gå efter æg, kød eller udseende uden at være bange for indavl i stammen.
Opdræt af følende:
Mookee i Brune, Sølv og Isabel
Danske Parykker i Sorte, Røde og Gule
Triganino Modeneser i gazzytegningen i farverne Sort, Dun og Rødfahlede alle hvidbåndede

Med venlig hilsen
Frank H. Kristensen

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 486
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #23 Dato: 03 Februar , 2012, 09:03 »
Forklaringen på at slagtefjerkræ ii industrien er hvide er at de ikke er kønne og appetitlige hvis der er stabber tilbage efter plukningen, hvis disse var mørke.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Jersey Kæmper, Sumatra, Engelske Araucana, og løbeænder.
Ejer af 0,4 katte (Dixie, Mischa, Smilla og Billie)+ 4 akvarier med diverse fisk.
Besøg mig på : www.lestat.dk
Medl.af : www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk , www.orpington.dk, www.frit-fjerkrae.dk, www.kamphoens.dk, www.engelsk-araucana.dk, www.dgak.dk og www.dommerringen.dk

Susanne

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #24 Dato: 03 Februar , 2012, 09:09 »
.......vilde jeg gaa for foelgende plan: Behold kun hoennikene af dem du faar, saa finder du en fin hane der kommer ifra en stamme/familje der legger moerke aeg. Naar saa hoennikene vogser sig til, velg de 2-3-4 fineste, spoerg gerne nogen med forstand paa racen, saa avler du ifra disse, beholder hanen,og bruger en af avkommerne paa sin mor og hendes soestre, bruger "den gamle" hane igen nedste aar paa sine doetre, saa gaelder det at holde tungen ret i munden, og ha 2 stammer der ikke gaar sammen, saa kan du vegsle imellom haner og hoener som du vil? .......

Det er tydeligt, at du har masser af god viden og erfaring - jeg er begyndt at læse dine indlæg med stor interesse. o/

Jeg faldt over denne avlsplan og er pt ret interesseret i at lære mere. Jeg har læst den igen og igen og prøvet at tegne den ned på papir (med pile og andre kruseduller - :D) men jeg forstår den ikke helt.

Du skriver: "beholder hanen og bruger en af afkommene på sin mor og hendes søstre". her bliver jeg lidt usikker på, hvad der menes" Skal man ikke bruge hønerne fra denne søskendeflok? Og hvis man skal er det så ikke med den gamle hane igen?

Vil du lave en lille "avls-model for dummies" til mig?




FC-Søvind

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #25 Dato: 03 Februar , 2012, 09:34 »
Det er tydeligt, at du har masser af god viden og erfaring - jeg er begyndt at læse dine indlæg med stor interesse. o/

Jeg faldt over denne avlsplan og er pt ret interesseret i at lære mere. Jeg har læst den igen og igen og prøvet at tegne den ned på papir (med pile og andre kruseduller - :D) men jeg forstår den ikke helt.

Du skriver: "beholder hanen og bruger en af afkommene på sin mor og hendes søstre". her bliver jeg lidt usikker på, hvad der menes" Skal man ikke bruge hønerne fra denne søskendeflok? Og hvis man skal er det så ikke med den gamle hane igen?
Vil du lave en lille "avls-model for dummies" til mig?


Jeg tror der menes noget med at sætte hanefar til sine piger og hønemor til en af sine drenge, det kaldes vist for linieavl, men puha hvor det lugter grimt.

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #26 Dato: 03 Februar , 2012, 09:49 »
Linie-avl kan, hvis det gøres rigtigt, køre i mange år uden problemer.
Man starter med et avls-par (1,1 blot for forenklings skyld ;)) som ikke er i familie.
Afkom: bedste unghøne til oprindelig hane / bedste unghane til opr. høne.
Af dette nye afkom: bedste unghøne til opr. hane / bedste unghane til opr. 0,1
Denne metode/fremgangsmåde kan gentages en eller 2 gange mere. Kommer an på vedvarende frugtbarhed og at de oprindelige 1,1 selvfølgelig stadig er i live og avlsdygtige.
Som man nok har bemærket: så blev 1. generation med gener: 50% opr. hane og 50% opr. høne.
Men som avlen og generationerne skrider frem, stiger %-andel, således at der efter 3 til 4 generationer er tæt på 100% (kan selvfølgelig aldrig blive helt 100%) for hhv. opr. hane linie og opr. høne linie.
Nu kan der så laves en ny sammen parrring af de 2 linier, som på ny giver livskraft af vitalitet. Det er det vi kalder en "blodforfriskning", i modsætning til desideret blodfornyelse (udavl) hvor det er ubeslægtede (hvis afst. kendes) der sammen parres.

Offline Tapani

  • Bruger
  • Indlæg: 664
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #27 Dato: 03 Februar , 2012, 09:50 »
Jeg må begynde med at  jeg er newbie i racehøns, min erfaringer om stammer fra bier, hunde og grise. Derfor kan tillade mig at udtale sikkert ::)
Jeg har læst mig til at høns tåler stram indavl fordi høns har  få arvelig sygdomme. Til gengæld gris (og menneske) og hund i vis grad, har mange skjulte sygoms gener som bliver homosygote ved søskende parring og giver syge eller reformerede afkom. I avls kredse kalder man bevist indavl avl med lukket population, det lyder lidt pænere.
Mvh
Tapani
1.3 Sort sølv dobbeltrandet Barnevælder
0.1 Cream Leghbar.
0.1 Marans
0.1 blanding
Honning bier
1.0 mand

FC-Søvind

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #28 Dato: 03 Februar , 2012, 09:56 »
Linie-avl kan, hvis det gøres rigtigt, køre i mange år uden problemer.
Man starter med et avls-par (1,1 blot for forenklings skyld ;)) som ikke er i familie.
Afkom: bedste unghøne til oprindelig hane / bedste unghane til opr. høne.
Af dette nye afkom: bedste unghøne til opr. hane / bedste unghane til opr. 0,1
Denne metode/fremgangsmåde kan gentages en eller 2 gange mere. Kommer an på vedvarende frugtbarhed og at de oprindelige 1,1 selvfølgelig stadig er i live og avlsdygtige.
Som man nok har bemærket: så blev 1. generation med gener: 50% opr. hane og 50% opr. høne.
Men som avlen og generationerne skrider frem, stiger %-andel, således at der efter 3 til 4 generationer er tæt på 100% (kan selvfølgelig aldrig blive helt 100%) for hhv. opr. hane linie og opr. høne linie.
Nu kan der så laves en ny sammen parrring af de 2 linier, som på ny giver livskraft af vitalitet. Det er det vi kalder en "blodforfriskning", i modsætning til desideret blodfornyelse (udavl) hvor det er ubeslægtede (hvis afst. kendes) der sammen parres.

Det er så smukt formuleret, jeg gemmer din beskrivelse af linieavl i mit arkiv.

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #29 Dato: 03 Februar , 2012, 09:57 »
Linie-avl kan, hvis det gøres rigtigt, køre i mange år uden problemer.
Man starter med et avls-par (1,1 blot for forenklings skyld ;)) som ikke er i familie.
Afkom: bedste unghøne til oprindelig hane / bedste unghane til opr. høne.
Af dette nye afkom: bedste unghøne til opr. hane / bedste unghane til opr. 0,1
Denne metode/fremgangsmåde kan gentages en eller 2 gange mere. Kommer an på vedvarende frugtbarhed og at de oprindelige 1,1 selvfølgelig stadig er i live og avlsdygtige.
Som man nok har bemærket: så blev 1. generation med gener: 50% opr. hane og 50% opr. høne.
Men som avlen og generationerne skrider frem, stiger %-andel, således at der efter 3 til 4 generationer er tæt på 100% (kan selvfølgelig aldrig blive helt 100%) for hhv. opr. hane linie og opr. høne linie.
Nu kan der så laves en ny sammen parrring af de 2 linier, som på ny giver livskraft af vitalitet. Det er det vi kalder en "blodforfriskning", i modsætning til desideret blodfornyelse (udavl) hvor det er ubeslægtede (hvis afst. kendes) der sammen parres.

Glemte at tilføje, at når denne blodforfriskning er sket, er der jo intet til hinder for at gentage ovennævnte avlsplan.
For at gardere dig mod dødsfald, bruger jeg selvfølgelig mere end een høne i stammerne. Og jeg har også en reservehane, som har 100% samme afst. som den i avlsplanen benyttede hane. Så er man helgarderet, og kan køre i mange år.
« Senest Redigeret: 03 Februar , 2012, 10:00 Fra Rudy. Schæferholm »