Salmonellakontrol, med mikroskopet for det blinde øje..
I Danmark er det forbudt at sælge eller forære æg fra racehøns til almindelige forbrugere. Man må gerne anvende æggene i sin egen husholdning, men de må skam ikke sælges eller foræres væk. Hvis man som hønseholder kom i tanke om at man gerne ville have æggene salmonellakontrolleret og så sælge dem, så kan det ikke lade sig gøre! Fødevarestyrelsen skriver selv ”Indsatsen mod Salmonella i fjerkræ og æg omfatter bl.a. overvågning af Salmonella i alle led af fjerkræproduktion i slagtekyllingesektoren og i konsumægssektoren.” Det er netop begrundelsen for at FVST kun vil tillade at æg sælges fra høns der stammer fra registrerede rugerier og det er der ingen racehøns der gør. Derfor kan man ikke få lov til at sælge salmonellakontrollerede æg fra racehøns i Danmark
Men FVST holder mikroskopet for det blinde øje, når de hævder at der sker overvågning i alle led af ægproduktionen. Det blev tydeliggjort for nylig, da det kom frem at der var konstateret salmonella i æg der blev solgt i Københavnsområdet. Disse æg stammede fra Polen og her er der IKKE kontrol med salmonella, slet ikke. Faktisk så er det sådan at de seneste tal fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) viser at der er
salmonella i 6.3% af de polske fjerkræbesætninger, og dermed også en betragtelig del af de polske æg. Når man yderligere tager i betragtning at
i 2010 blev der importeret 1300 tons æg fra Polen, så må man forvente at der importeres en hel del æg med salmonella, hvor der IKKE sker en overvågning i alle led.
På den baggrund virker det helt uforståeligt at FVST blokerer for et salg af danske, salmonellakontrollerede æg, når de samtidig tillader en import at polske æg hvor det er velkendt at der er problemer med salmonella.
Ydermere så er de polske æg problematiske i en anden forbindelse. Polen er som bekendt også et af de EU lande, hvor der stadig sidder høns i gamle og nu ulovlige bure. Seneste oplyste tal var
44 millioner høns i ulovlige bure i Polen. Som reglerne er nu, så må de gerne sælge æggene fra de gamle bure i selve Polen, men æggene må ikke eksporteres!
Der er en del som tyder på at Polen alligevel eksporterer æg fra ulovlige burhøns...
Æg med SAMME nummer som de polske salmonella æg er i januar i år blevet sendt tilbage til Polen fra Slovakiet fordi de tilsyneladende stammer fra høns der sidder i gamle og ulovlige bure. Om det er de samme æg, der så er blevet sendt videre til Danmark er uvist, men under alle omstændigheder så har Polen sendt (salmonella)æg til Danmark hvor de slovakiske myndigheder tidligere har stoppet æg fra samme besætning og sendt dem tilbage Polen fordi de stammer fra høns i ulovlige bure! Hvorfor i alverden har de danske myndigheder ikke samme information som de slovakiske myndigheder så de kan stoppe disse ulovlige æg fra burhøns og hvad gør de danske myndigheder i det hele taget for at stoppe importen af ulovlige æg fra burhøns?
Man må spørge sig selv om den danske fødevarekontrol lever i sin egen verden, både når det gælder salmonellakontrol og import af æg fra ulovlige burhøns. Der er helt åbenlyst brug for at FVST ændrer praksis og tilpasser sig verden som den ser ud i dag. Et skridt på vejen vil være at åbne for at det bliver tilladt at sælge salmonellakontrollerede æg fra racehøns. Her må Fødevareminister Mette Gjerskov på banen og lave en regelændring så FVST accepter at en salmonellakontrol er en salmonellakontrol og det er mindre betydende hvor hønsene stammer fra.
Send til diverse presse. Baggrungsinfo
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Foedevareberedskab/Tilbagetraekning_af_foedevarer/Tilbagetrukne_foedevarer/arkiv12/Sider/Salmonella-enteritidis-i-%C3%A6g.aspxDe enkelte æg er påstemplet koden: 3PL30221304Samme nummer optræder i Slovakiske medier, eksempel her
http://kortlink.dk/ak44(jeg ved godt at den er maskin-oversat og derfor noget vanskelig at
tyde, men arbejder på at få en bedre oversættelse/bekræftelse på dette)