Gennem de sidste 6 mdr. eller deromkring har jeg måtte aflive 2 af mine høns pga. sygdom og en lå pludselig død en morgen. De to jeg måtte aflive havde forskellige symptomer, den ene gik rundt med lukkede øjne og hang med hovedet, tilsidst gik den i cirkler, den anden vaklede rundt og kunne til sidst ikke rejse sig (formentlig mareks - det har jeg tidligere haft). Den der pludselig døde havde hængt lidt med hovedet 14 dage før, men blev så frisk igen - troede jeg...

Nu går der en derned og nyser!!!

Jeg har bestilt det halve af America's produkter med vitaminer, kombimix og det hele. Derudover får de masser af hvidløg, bynke og aloe vera. Jeg har også prøvet med kamillete i stedet for vand, men det er ikke faldet i helt god jord!
Hønsehuset og inventar er blevet rengjort med virkon S og der er strøet stalosan. Nu tænker jeg om man kan rense jorden på en eller anden vis? Hvis der nu er bakterier eller vira i jorden? Jeg har læst noget om kalk hydrat - er det det samme som man bruger til at kalke hønsehuse med? Hvordan med hønsene, hvor længe skal de være ude af gården efter kalkningen (af jorden)? Jeg må hellere lige sige, at vi har almindelig jord i gården, som er overdækket på 2/3.
Kan man i øvrigt kalke træhuse?
I eftermiddag vil jeg gå ned og undersøge, om der kan være træk i huset, men det tvivler jeg på, jeg har jo haft høns i det hus i 3 år uden problemer.
Har I andre ideer til hvad jeg kan gøre for at hønsene ikke bliver syge? Jeg er som det måske kan læses mellem linierne RET desperat, så HJÆÆÆÆLP!!!