Min bedstefar fløj brevduer - og var god til det - men det betød så også, at han var bundet til dueslaget hver lørdag i sæsonen for at "vente duerne hjem".
Det har jeg simpelthen ikke kalender til!
Selve træningsarbejdet og pasningen.. tjae.. alle dyr skal jo passes og hunde går også til træning, så det skræmmer mig egentlig ikke, men selve sporten.. nej..
Og ind imellem var der også duer, der ikke kunne finde hjem, eller som høgen tog eller noget, og det ville ærgre mig helt lysegrøn.
Da min datter var lille og ny var hun ofte med min far (altså bedstefar og oldefar), på besøg i slaget - og hun kurrede før hun kunne tale!
Det var senere også hende, der "førte til", at vi fik mookeerne, for leve uden duer.. det er nu også for kedeligt!
Hun har nu ikke duer selv, men startede på "egne høns" for et års tid siden.
Jeg synes, der er forskel på at have høns og at have duer.. og det bedste er at have begge dele!